Flytning med barn
SPONSORERET indhold

Sådan gør du flytning bedst for dit barn

En flytning er stressende for alle mennesker. Men for mindre børn kan det være ekstra hårdt, når alt, de kender, forsvinder fra deres univers. Det siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der har idéer til, hvordan vi gør flytningen så smertefri som muligt for de små.

Af: Anette Kettler Foto: Nimastock
05. jan. 2009 | Børn | Vores Børn

Når familien skal flytte, er det som regel en praktisk opgave af de større, man tager fat på. Hvor får man fat i flyttekasser? Hvem af vennerne kan vi lokke til at hjælpe? Skal sofaen ud før fjernsynet? Hvor ligger Netto i den nye by?

Der er mange spørgsmål, og midt i alt det praktiske kan man nemt overse, at der er nogle børn, som – i de fleste tilfælde – helst ville have, at alt blev ved det gamle.

LÆS OGSÅ: Min datter har valgt at flytte fra mig – og det er sejt!

– Børn er jo afhængige af de vante ting omkring sig og af, at omgivelserne er forudsigelige og genkendelige, siger psykolog Margrethe Brun Hansen, som har arbejdet med børn og familier i 25 år.

Lille krise

– Deres hus, deres have, deres værelse, det er alt sammen utrolig nært for dem og betyder meget i deres opfattelse af verden. Så det at skulle organisere et nyt hus eller en ny lejlighed i deres hoved kan kræve megen energi. Og det at skulle rejse fra alt det kendte giver dem en lille krise i deres liv.Hvor stor den krise bliver, har vi som forældre stor indflydelse på. Vi skal først og fremmest forberede barnet på det store skifte, ikke nødvendigvis straks efter at beslutningen er taget, men en uge før, foreslår Margrethe Brun Hansen.LÆS OGSÅ: Lad børn være børn i en skilsmisse– Det tidsrum kan de mindre børn forholde sig til, siger hun og foreslår videre, at vi derfra tager børnene aktivt med i flytteprocessen.– Fortæl dem, hvorfor vi skal flytte, og husk at fortælle om de sider af det, der berører barnet. For eksempel at det nye hus har en dejlig have, at der er en legeplads i nærheden, eller at det er tæt på fars arbejde, så han kommer tidligere hjem fra arbejde. Hvad som helst i den retning. Derfra skal vi hjælpe børnene med at få lavet et nyt landkort inde i hovedet, at få nogle nye pejlemærker.– Tag barnet med hen til det nye sted, gerne flere gange. Lad bilen stå og gå det sidste stykke derhen, snak om omgivelserne, gå en tur rundt i den nye have eller den nye gård. Vis det nye sted fra så mange vinkler som muligt, og signalér, at det tror du, I bliver glade for. Ligger det nye sted langt væk, må man tage et par dage fri for at tage derhen, siger Margrethe Brun Hansen.– Det lønner sig nemlig at bruge tid på det. Vi kan ikke tage smerten helt fra børnene, men vi kan lindre den ved at hjælpe dem til at være forberedte.LÆS OGSÅ: Hvordan flytter vi bedst?Hjemme i det gamle hus kan børnene også være med.– Lad dem hjælpe med at pakke legetøjet ned i kasser, med at bære lidt ud til flyttebilen, og lad dem se flyttebilen blive fyldt. Og når hele huset er tomt og det sidste læs kørt væk, så tag en tur rundt i huset med barnet. Gå hånd i hånd fra rum til rum og sig farvel. Dvæl lidt ved sorgen over at skulle væk fra det hele, og tal om, hvad I har oplevet i huset. Nogle børn vil reagere på en sådan farveltur, andre ikke. Uanset hvad, må vi rumme den reaktion, der kommer, og snakke om, hvordan barnet har det.

Sæt billeder på

Reaktionerne på en flytning vil generelt variere meget fra barn til barn. Det kan være alt fra at bide negle, at tisse i bukserne, blive babyagtig til at græde meget. Reaktionen kommer både an på barnets alder og dets psyke.– For de helt små, de 0-1½ årige, er de voksne de vigtigste i verden. Når bare mor og far, vuggen og dynen er der, så vil de som regel ikke reagere så meget på en ny bolig. Fra børnene er et par år gamle, kan man imidlertid sjældent undgå, at det bliver en lille krise for dem at flytte, og jo ældre de bliver, jo sværere kan det blive for dem. Og des vigtigere bliver forberedelsen af dem, siger Margrethe Brun Hansen.– Men reaktionen afhænger også af, hvilken personlighed barnet har, fortsætter hun.– Et sensitivt barn vil sandsynligvis reagere voldsomt og reagere med det samme, mens det udadvendte, aktive barn vil skøjte let hen over det hele i starten, for så senere pludselig at blive ked af det og savne det gamle sted.I sidstnævnte tilfælde er det om at hjælpe barnet med at forstå, hvad der er sket.LÆS OGSÅ: Vi skal flytte, lille skat!– Tegn, hvad I gjorde, eller vis det med salt- og peberbøssen, når I sidder og spiser: ’Så gjorde vi det, og så kørte vi derhen, og så boede vi her’. Sæt billeder og bevægelse på for barnet. Jo flere sanser det kan bruge til at forstå, hvad der er sket, jo bedre, siger Margrethe Brun Hansen.Det er ikke kun i forberedelserne og under selve flytningen, vi kan gøre det nemmere for børnene. Når alle flyttekasser er vel inde i den nye bolig, er det bedst for barnet, hvis dets værelse er noget af det første, der kommer på plads.– Få hurtigt nogle hylder op på børneværelset, og lad barnet være med til at indrette det nye værelse, foreslår Margrethe Brun Hansen, som også opfordrer os til at få en hverdag igang igen så hurtigt som muligt. Og helst en hverdag, der ligner den gamle.– Prøv at fortsætte med de samme rutiner, som I havde i det gamle hus. Spis den samme slags cornflakes af den samme tallerken, sid på samme måde omkring bordet, og put barnet om aftenen på samme måde som før. Genkendelse giver tryghed, så vi hjælper vores børn med hurtigere at falde til, hvis vi holder fast i de gammelkendte rutiner.

Flere ændringer

Idealsituationen omkring flytning er, at familien flytter inden for samme lokalområde. Så kan børnene nemlig blive i deres institution. Men det er ifølge tal fra Danmarks Statistik kun cirka 60 procent af alle flytninger, der er inden for samme kommunegrænse. Der er altså masser af tilfælde, hvor flytningen er over større afstande, og hvor børnene derfor må skifte institution.

– Det er klart, at børnene i de tilfælde bliver dobbelt ramte, fordi de så oven i flytningen skal til at finde sig til rette i en ny børnegruppe, siger Margrethe Brun Hansen.

– Her vil jeg foreslå, at man gør nogenlunde det samme som dengang, barnet startede i institution for første gang. Det vil sige, at man giver sig god tid til indkøringen, besøger vuggestuen eller børnehaven sammen den første uge, lader barnet være der et par timer selv den næste uge og så videre. Det allerbedste vil simpelthen være at tage ferie alle sammen i forbindelse med flytningen. Og kan begge forældre ikke tage fri, fordi den ene måske skal starte nyt job, så prøv at planlægge det, så den anden i hvert fald har godt med tid til at få familien ind i den nye hverdag.

Tid og planlægning gør sig også gældende, hvis der er en skilsmisse ind over flytningen. Margrethe Brun Hansen opfordrer forældre, der skal gå fra hinanden, til at vente med at fortælle barnet om det, indtil detaljerne for den nye tilværelse er på plads. Også når det gælder det nye sted, som en af forældrene typisk skal flytte hen til.

LÆS OGSÅ: “Vi flyttede 16 gange, og jeg gik på fem forskellige skoler”

Med udgangspunkt i den klassiske situation, hvor barnet bliver hos mor, og far flytter ud, siger hun:

– Det er uhyre vigtigt, at børn ser, hvor far skal bo, og at han kommer til at bo godt der. At han har en seng, en hovedpude, en kaffemaskine. De bekymrer sig meget over sådanne helt konkrete ting, og vi kan hjælpe dem ved at vise, at der er styr på det, og at far har det varmt og godt det nye sted. Husk også at vise, at der er plads til barnet, at ’dér skal din seng stå’ og ’i dét skab skal dit tøj hænge’. Samtidig er det vigtigt at præcisere for barnet, hvor det bor fast. Det giver orden i hovedet på barnet at vide præcist, hvor det selv og dets nærmeste bor, og ikke mindst hvordan der ser ud begge steder.

Selvom det kan være svært for børn at flytte til en ny bolig, er det ikke kun negativt, understreger Margrethe Brun Hansen.

– Hvis vi griber det fornuftigt an, kan en flytning blive en spændende, fælles oplevelse for hele familien. En oplevelse, hvor man har delt en masse tanker og følelser omkring det at bo, og hvor man på den måde er kommet tættere på hinanden, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Når dit barn skal skifte skole

LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige vuggestue

LÆS OGSÅ: 5 råd: Sådan kører du den nye barnepige ind