Sisse Fisker: En på armen og en i maven

Vi er i Grækenland i sommeren 2009. Journalist og studievært Sisse Fisker vågner op på sit hotelværelse. Hjemme i Danmark har hun efterladt kæresten, Sune, som har travlt med arbejde, men Sisse havde bare brug for at komme væk. Væk fra to års forhåbninger og bekymringer og et ukendt antal negative graviditetstest.

Som den, hun netop har taget et par dage forinden. Negativ. Igen. Hurtig booking af flybillet til søndag. Væk, væk, væk. Nu er det mandag morgen i Grækenland, og Sisse slår øjnene op – og har kvalme og spændte bryster.

“Så tog jeg en test igen, og pling, så var der to streger!” fortæller hun. Efter to års kamp sidder Sisse Fisker pludselig mutters alene på en græsk ø med en positiv test i hånden.

“Jeg syntes ikke, jeg kunne sige det til Sune over telefonen, så jeg gik rundt alene i en uge og var lykkelig og fortalte det til en masse grækere, mens jeg gik på internetcaféer og googlede graviditets-info – hvad må jeg egentlig, må jeg spise tzatziki?”

LÆS OGSÅ: Le Gammeltoft: Mor i 2010'erne

Sisse købte en flaske græsk olivenolie, klistrede den positive test fast på flasken og skrev et kort til kæresten. “Her er en gave, jeg tror, du kommer til at elske hele livet,” stod der blandt andet.

Bare kom i gang!

Hvis Sisse Fisker havde vidst, at det ville tage to år at blive gravid, havde hun kunnet ruste sig med lidt mere tålmodighed.

“Men det er den der uvished. Hvad nu hvis det ikke lykkes? Alle mine veninder blev gravide, bare de tænkte på det, så det var nogle lange 24 måneder, hvor jeg så barnevogne og tykke maver overalt,” fortæller hun.

Det er også ganske urimeligt, at det ikke bare sker, når man nu har besluttet sig for det og lagt planer.

“Jeg har altid gerne villet have børn, men har også prioriteret min karriere, og når man så beslutter sig for, at nu skal det være, så må det også gerne komme,” siger Sisse, som opfordrer andre, hun kender, til bare at komme i gang, nu hvor hun ved, at det godt kan tage tid.

LÆS OGSÅ: Mette Vibe Utzon: Mor i 1990'erne

Hvorfor det tog to år, ved hun ikke præcist, men måske var den sportsglade tv-vært lidt for aktiv.

“Jeg løb maraton og havde ikke regelmæssig menstruation, fordi jeg trænede så meget, og på et tidspunkt var der en læge, der sagde ‘jeg tror, du skal skære ned på træningen’. Men det var også psykologisk, fordi jeg så gerne ville, tror jeg.”

Og så var der to

Derfor var det ren glæde, da det endelig skete, og derfor faldt det heller ikke parret ind at passe på med prævention, efter at Samuel var født.

Julen kom, og nytåret kom, men i januar var der noget, der pludselig ikke kom … Netop tilbage fra barsel var Sisse Fisker noget skeptisk, da mistanken om, at hun var gravid igen, kom snigende i januar i år, hvor lille Samuel kun var ni måneder. Men den var god nok.

“Vi stod bare og så på hinanden og tænkte, ‘kan det være så let?,.”

Og så blev skiferien og sommerbrylluppet udskudt til efter lillebror eller -søsters ankomst. Men parret er bare glade for, at lykken på den måde har tilsmilet dem endnu en gang, selv om det ikke lige var planen, at der allerede til sommer skal bo to voksne og to børn i deres toværelses lejlighed på Islands Brygge.

“Vi havde lige holdt den første jul med Samuel, og næste jul er der så to børn. Det havde jeg ikke lige set komme,” siger Sisse Fisker.

LÆS OGSÅ: Mor med karriere

To små børn så tæt på hinanden kan let give sved på panden, men så hjælper det at have en lykkelig version af den udfordring et telefonopkald væk: Sisses søster har nemlig også to børn tæt på hinanden.

“De er hinandens bedste venner, og det er det, vi får. Selv om min søster sagde til mig, at ‘det første år kommer du ikke til at se andre mennesker!’.”

Tanken om at blive rigtig meget mor rigtig hurtigt virker ikke til at skræmme den gravide tv-vært. Måske fordi hun allerede første gang havde opsparet så meget forventningsglæde og var så klar til at skulle være mor. Og så kan man også klare det logistiske kaos, det kan være at have én i vuggestue og én, der ikke kan noget som helst.

“Jeg føler, jeg er klar til det. Og så må man rive det år ud af kalenderen. Vi har også et godt netværk, så det skal nok gå.”

Tyk igen

Det er anderledes svært at forholde sig til selve graviditeten. Mens der vokser et nyt lille mirakel i maven, kræver Samuel sin opmærksomhed, og de lange vagter i DR Byen får følgeskab af kvalme og træthed, mens alle de kilo, der ellers var forsvundet, vælter tilbage igen.

“Det er lidt vildt at skulle have den mave igen. Jeg gik meget med Samuel i barnevognen, og kiloene raslede heldigvis af mig. Jeg har altid måttet træne meget for at holde min vægt, men pludselig lå jeg bare på sofaen og tabte mig. Jeg håber da, det bliver sådan igen,” siger Sisse, som glæder sig til at kunne få kønnet at vide, så det hele bliver lidt mere virkeligt.

“Kønnet er ikke noget, jeg vil spekulere over under fødslen, tror jeg. Da jeg fødte Samuel, var jeg pisseligeglad med, hvad der kom ud, bare der kom noget ud! Så det vil jeg hellere gå og glæde mig til undervejs.”

LÆS OGSÅ: Husmoren: jeg er boss i mit eget hjem

Selv tror Sisse mest på endnu en dreng, men sådan er det nok, når man har en dreng i forvejen. Mysteriet skal nok blive løst – terminen hedder 21. september.

Sisse Fisker om…

… sin kæreste som far

“Han er fandeme så god! Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre at få børn med. Samuel er fars dreng, og det er, fordi Sune er den, der ligger på gulvet med ham og leger. Vi er også vidt forskellige, men det er godt. For eksempel er han mere cool med at tage Samuel med til Jylland i tre dage, og så får jeg billeder, hvor Samuel sidder i en indkøbskurv et sted eller ligger og sover på en sofa, hvor jeg jo tænker, at han da skal sove i barnevognen, og sådan noget.”

… lejlighed eller hus og have?

“Vi vil gerne sælge lejligheden og købe noget nyt, men jeg ved ikke, hvor vi ender, og om vi skal have brostensbørn, selv om jeg engang har forsvoret det. Vi tænker og tænker, og i dag synes jeg hus og græsplæne og i morgen stor lejlighed i byen. Vi har begge boet på villavej og leget med nabobørnene hver aften, og vi vil gerne give vores børn noget, der ligner. Men samtidig skal familien fungere, og vi vil gerne være tæt på vores arbejde. Det er da vigtigt med gode rammer, men basen er jo den samme – os fire.”

… børn i sengen

“Der er lidt prestige i at sige, at ‘mit barn sover på eget værelse’. Vi har kun en toværelses, så vi sover i samme rum, men han sover i sin egen seng. Men så sagde sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen i Aftenshowet, og hun sagde, at hvis børn græder, så skal de op, for det er jo, fordi de er bange. Det var dejligt at høre. Så er han ked af det, ryger han bare op – og det er meget hyggeligt med de små gryntelyde. Han skal da have sit eget værelse, men er der noget, skal han bare ind til mor og far. Bare vi ikke får fem børn så!”

… opdragelse

“Vi tager det meget løbende her i starten – altså man opdrager ikke på én på otte måneder, det er bare lots of love. Vi har ikke en bog, vi går efter, vi bruger meget mavefornemmelsen. Men når man mener nej, så mener man nej. Det er vi bare ikke kommet til endnu.”

… ambitioner på børnenes vegne

“De skal bare blive det, de gerne vil. Mine forældre har altid bakket mig op i det, jeg ville, og det har været dejligt. Jeg startede med at læse tysk og spansk og troede, jeg skulle være korrespondent, men jeg var ved at kede mig til døde. Det var svært, for jeg havde ingen plan B, men mine forældre sagde bare ‘jamen drop det!’, og så rejste jeg ud og fandt på noget andet.”

… den gode institution

“Det handler mest om at kunne mærke, at her er godt at være. Især i vuggestuen skal børnene have nogle dejlige voksne omkring sig, og det er mere stemningen, end om det er den ene eller anden slags pædagogik, der tæller. Børn indretter sig og bliver glade for dem de har omkring sig, selv om de ikke får økomad og ikke har den gode legeplads. Bare der er en god atmosfære”

… privat- eller folkeskole?

“Det afhænger jo af, hvilket kvarter vi ender i, men vi har altid været glade for folkeskolen, så det vil vi gerne. I folkeskolen går børnene sammen med nogle fra lokalområdet, og det er den bedste måde at få venner på. Men jeg vil da ikke afskrive, at vi kigger et andet sted, hvis det er en dårlig klasse.”

… børn og sport

“Vi er nogle foreningsfolk, for i provinsen er det der, man mødes – i sportshallen. Og vi har begge altid gået til noget, så det skal de prøve, men de skal selv kunne lide det. Jeg synes, det kunne være sjovt, at de gik til en eller anden holdsport. Det sociale i det er godt og at lære at prøve at tabe og komme ud og få brugt sig selv. Jeg skal lige koncentrere mig om ikke at blive den mor, der råber ude fra sidelinjen, ligesom min egen far gjorde.”

… slik eller frugt?

“Vi kommer ikke til at være nazi omkring det, men vi går meget op i sundhed og drikker ikke sodavand hver dag eller spiser slik, så det kommer vores børn heller ikke til. Samuel skal da ikke have slik foreløbigt, men hvis der er flødeboller i vuggestuen, eller vi guffer en god chokoladekage, skal han da smage. Men, men, spørg mig om et år, når den lille hænger i babsen, og Samuel plager mig …”

… karriere eller deltid?

“Vi skal helt klart begge have fuldtidsjob – hvis ikke den lille ny får kolik, eller jeg er ved at gå ned. Mit job er meget fleksibelt. Jeg har lange dage på 11 timer, men også fridage og korte dage. Børnene kommer også til at følges ad i institution, så rent logistikmæssigt er det nemt.”

… at blive en lille kernefamilie

“Jeg har et positivt billede af det, men også af at det bliver mega hårdt i et par år. Det kommer til at ligne min egen opvækst ret meget – min søster er to år og nogle måneder ældre end mig. Selv om vi er vidt forskellige, har vi et stærkt bånd, og sådan håber jeg også, vores børn får det. Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig flere børn – vi skal i hvert fald have en pause.”

LÆS OGSÅ: Hvilken type mor er du?