-
“Forræder”-deltagere afslører: Vild timeløn
-
Deltagere revser “Forræder”-slottet: Så ulækkert er det
-
Nervesystemet på overarbejde: Jeg sked i bukserne
-
Fik særlig støtte fra Victor Lander: Sådan er forholdet i dag
-
Eva Jin: ”Jeg valgte at følge min mavefornemmelse, hvilket man aldrig skal gøre”
-
Efter voldsomt "Forræder"-exit: Blev grebet af psykolog
-
Ærlige Tine Aurvig-Huggenberger åbner op: Min søn sidder i fængsel
-
“Forræder” eller portvinsklub: Deltagerne drak fra morgenstunden
-
Det så du ikke i “Forræder”: Marie måtte trække sig
-
En clairvoyant forudså en stor ændring i Line Kirstens liv – og endte med at få ret
-
82 år, body age 65: Helge Adam Møller lever livet i overhalingsbanen
-
Havshen afslører: Takkede nej til "Forræder"

Didde-Mie Lykke From: ”Jeg har lært, at mental sundhed er altafgørende”
Som professionel danser lever Didde-Mie Lykke From af sin krop, og derfor er hendes sundhed yderst vigtig for hende. Men efter et sygdomsforløb har hun skullet lære at finde sig til rette i en krop, der har forandret sig – og det har dansen og et øget fokus på mental sundhed hjulpet hende med.
Sundhed for mig betyder, at jeg er i godt humør og føler mig godt tilpas i min krop.
Min første tanke om sundhed er ikke nødvendigvis den fysiske, for jeg har lært, at mental sundhed er altafgørende. Når jeg er glad og føler mig godt tilpas, får min krop automatisk mere energi til at gøre det fysiske, der kræves af den.
Jeg sørger altid for både at styrke- og smidighedstræne for at holde mig sund og passe på mig selv. Det gør jeg mest ved reformertræning, da det også er supergodt for skader. Ellers prøver jeg at få en masse søvn og spise alle mine måltider, da jeg har nogle lange fysiske dage, der kræver en masse energi.
Min krop er det vigtigste redskab i mit
arbejde, så det er afgørende, at den
fungerer. For hvad er min backup, hvis
min sundhed og krop ikke følger med?
Jeg lever lidt i min egen boble, så det er vigtigt for min mentale sundhed at kunne koble af. Så snart jeg er færdig med mit arbejde, tager jeg hjem i min lille boble igen og går ture eller ser serier.
Jeg fokuserer meget på, at det er okay
at tage tid for sig selv, for på den måde
passer jeg bedst på mit helbred. Når man
er sådan en overtænker som mig, kan
man hurtigt bruge lidt for meget energi
på at være omkring mange mennesker.

Når jeg er allermest presset fysisk og psykisk, så hjælper det mig at minde mig selv om, at dansen er noget, som jeg elsker, og som jeg har drømt om at leve af hele mit liv. Det hjælper også at tage én ting ad gangen og kun fokusere på det allervigtigste.
I en periode, hvor
jeg havde det sværere, lærte jeg, at jeg
skal hyperfokusere på mine fem sanser
– hvad ser, hører, smager, dufter og
mærker jeg i min krop? Så finder jeg
konkret tilbage til mine følelser, og det
hjalp mig rigtig meget, når jeg følte, at
det var ved at kamme over.
De sidste par år har været forbundet med at tage mig mere af mig selv og prøve at finde ud af, hvordan jeg kan få det allerbedst i min krop. For halvandet år siden gik jeg igennem et sygdomsforløb, som har gjort, at jeg er blevet ti kilo mindre.
Jeg bruger næsten hver dag på at acceptere, at min krop ser anderledes ud, og jeg skal lære at føle mig kvindelig i en krop, som måske ikke har de typiske kvindelige former længere.
Det er også klart, at jeg er mere opmærksom på min fysik, når jeg er i en branche, som bygger på min krop. Det er min krop, der er i fokus og bliver vurderet, når jeg danser. Så når der sker store ændringer ved ens krop, er det lidt ligesom, at ens bil kører anderledes, og det skal man helt sikkert vænne sig til.
Efter de fysiske ændringer har jeg taget mig meget af mit mentale
helbred og fokuseret på, hvad jeg kan
ændre for at få det bedre med min krop.
Jeg har lært, at jeg har det allerbedst i min krop, når jeg går i stort, oversized tøj, for så skal jeg ikke tage stilling til, hvad der sker indenunder. Det er den ydre bevægelse, der betyder noget for mig, og jeg føler mig bedre tilpas, når jeg er dækket mere til.
Jeg har det også
rigtig godt i min krop efter et par timers
dans, hvor jeg er kogende indeni, og hvor
jeg kan mærke, at kroppen arbejder. Så
ved jeg, at jeg har gjort noget, som jeg
virkelig elsker, og dér føler jeg mig altid
godt tilpas.