Skanning: Hej baby!

Vi havde egentlig fravalgt en 3D-skanning. Som vi også gjorde med Sofus, der nu er tre år. Jeg har altid syntes, at billederne er lidt creepy, og at det er unaturligt at vide, hvordan baby ser ud, før den kommer ud af maven. Men vi havde faktisk allerede fået en kønsskanning – og hvor naturligt er det egentlig at kende kønnet på forhånd?

LÆS OGSÅ: Se min smukke mave

Jeg indrømmer også gerne, at jeg virkelig gerne vil vide, om den lille dreng i min mave ligner den store dreng uden for min mave. Da vi bliver tilbudt den store 3D-skanning hos Skanningsjordemoderen, siger vi derfor selvfølgelig ja tak og glæder os til at se filuren i hele tre dimensioner.

Ekstra tjek af baby

Venteværelset hos Skanningsjordemoderen på København er prydet med billeder af smukke babyer – alle i 3D. Man kan tydeligt se deres ansigtstræk, og det er lidt vildt, at vi lige om lidt skal se vores egen lille peanut på samme måde! Det er jordemor Pia Zilstorff, medstifter af klinikken, som skal skanne mig, og skanningen starter faktisk i 2D.

Den store 3D-skanning inkluderer nemlig også en grundig gennemskanning af baby ligesom den, man får på hospitalet, og hvor er det bare rart med et ekstra tjek af det lille myr, som har et perfekt hjerte, alle de rigtige organer, et ‘ordentligt udstyr’ – som Pia selv kalder det, mens farmand stolt smiler – og ikke mindst enormt lange ben og den helt rigtige størrelse.

LÆS OGSÅ: Bliv klar til fødslen

Da Pia først har tjekket, at alt er, som det skal være hos lillebror, slår hun over i 3D – og nurh, hvor er han bare sød!

Han ligner sin storebror!

Jeg var ellers forberedt på, at lillebror ville se uhyggelig ud på billederne. Som en afpillet fugl med udstående øjne. Men det gør han slet ikke, den smukke lille dreng. Faktisk udbryder min mand og jeg i kor: ”Han ligner jo Sofus!“ De store læber, den lidt brede næse, de fine træk – det er storebror som spæd.Hvis jeg ikke allerede helt har forstået alvoren af, at der snart kommer endnu en lille skabning ud til os, så går det op for mig nu, hvor vi kan se ham sutte på navlesnoren, putte sig ind i moderkagen og trampe på min blære – alle mine forestillinger om creepy billeder er væk.LÆS OGSÅ: Små blødninger er normaltJeg er kun i uge 24, og det er faktisk lidt tidligt at skanne en andengangsfødende i forhold til at få de bedste billeder – desuden ligger min moderkage foran og skygger. Men Pia lover, at hvis der ikke bliver nogle gode billeder til en stor 3Dskanning, så får man en ny tid til bedre billeder på klinikkens regning.

Beroligende bamse

Tiden flyver, og pludselig er der gået en halv time, hvor vi har nydt ‘live’-forestillingen af lillebror, der sutter på tommelfinger og tæer, gaber, hikker og hygger. Det har været fuldstændig fantastisk – og slet ikke, som med de almindelige 2D-skanninger på hospitalet, forbundet med grumme tanker om misdannelser og en god gang racermave på grund af nervøsitet.

Til sidst når vi til bamsen. Her optager Pia vores lille rejes helt egen hjertelyd fra navlesnoren og lægger ind i en bamse, som skulle kunne berolige baby, når han forlader den trygge hule. Vi satser på, at det vil være et genialt våben, hvis vi atter skulle få besøg af den frygtede fætter kolik. Storebror havde nemlig skrigesygen i knap et år, og en bamse med bankende hjerte var nok det eneste, vi ikke forsøgte os med.

Vi går derfra med bamse, langt over 50 fine billeder og en dvd med hele skanningen. Og selv om vi nu har set lillebror in action, så glæder vi os ikke mindre til at finde ud af, hvordan han egentlig ser ud uden for maven. Har han virkelig lige så lange ben som sin far, en bred næse som sin mor og skønne, buttede kinder som sin storebror? Det vil kun tiden vise. Vi glæder os!