Dit barn har brug for en dødkedelig pause

Børnehjerner har brug for pauser og fordybelse. Hvis du sørger for små øer i hverdagen med ‘ingenting’ på programmet, får du en familiekultur, hvor både små og store mestrer kunsten at koncentrere sig.

Du kender det sikkert fra dig selv: Lysten til at ‘lave ingenting’. Det er hjernens måde at bede om tid til at summe over dagens oplevelser. Den følelse kender dit barn også, og dit barns behov for pauser og time-out er faktisk større end dit eget.

Mens din hjerne er fuldt udviklet og god til at bearbejde alle de indtryk, der melder sig i løbet af en travl dag, er dit barns hjerne mere sårbar og stadig i fuld gang med at danne alle de vigtige nerveforbindelser, der senere bestemmer hjerneaktiviteten som voksen. En anden måde at sige det på er, at dit barns hjerne stadig er ‘plastisk’ og letpåvirkelig over for eksempelvis stresshormoner, mens den med tiden vokser sig mere robust og kan kapere større mængder stress og informationer.

Alle mand ned i gear

Dit barn har brug for pauser i hverdagen, hvor han eller hun kan fordybe sig i hulebygning, at se ud i luften uden at blive aktiveret, gemme sig eller noget fjerde, der falder naturligt. Hvis barnet er for lille til at være uden opsyn, kan du selv indgå i dit barns pause. Det handler om at komme ned i tempo, forklarer børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen, der gennem mange år har beskæftiget sig med børneliv i Danmark.

– Uanset deres alder har børn brug for at få orden i deres gøren og laden, tanker, fantasier, drømme og indtryk. Børns verden kan i mange henseender være kaotisk. De fragtes rundt, de udsættes for medieindtryk, de oplever forældrenes fortravlede verden, og de lever selv med egne indtryk fra hverdagen i institution eller skole. De har brug for at kunne stå lidt stille, falde ind i sig selv og finde en mening, siger han.

For de helt små op til treårsalderen kan I gøre en stor forskel i informationsstrømmen ved at være dem, der skaber rammerne for pauser uden aktiviteter, madlavning, indkøb og plads til ‘samtale’.

Det kan I gøre ved løbende at udlægge dagen: ‘I dag har du været i skoven med de andre børn, og hvad var det I så? Hvad skete der så? Fortæl mig noget mere’. På en måde hvor I næsten selv fortæller barnet, hvad der er sket i dag, og sammen kan have en fortrolig stund.

– Allerede fra treårsalderen fortæller barnet selv om, hvad der er sket, og du spørger ind til beretningen. I skolealderen er det barnets forhold til kammeraterne, læreren, stoffet og selve livet i skolen, det handler om. Når det drejer sig om lidt ældre børn, er det helt afgørende for fortroligheden at undgå de overfladiske spørgsmål som ‘hvordan er det gået i dag?’, siger Per Schultz Jørgensen.

Udnyt aftenstunden til nærvær

Per Schultz Jørgensen mener, at børn har brug for pauser næsten hver dag. Og det er ikke store forkromede arrangementer, der skal til, for at dit barn får mulighed for at samle sig og fordøje nogle af dagens indtryk. Både helt små og lidt større børn op til 10-årsalderen kan have glæde af små time-outs.

– Lav en pause lige inden for døren, når I er kommet hjem. Inden næste ryk er det vigtigt at samle op, før det hele igen er fyldt op med aktiviteter. Sæt jer lidt sammen, og indled for eksempel med ‘fortæl mig, hvad synes du om i dag? Hvad legede du med Camilla?’. Og følg op på begivenhederne: ‘Du sagde i går, at I måske skulle… Hvordan gik det?’, siger Per Schultz Jørgensen.

Hvis dit barn er stort nok til at lege selv, kan det selv opsøge ikke-aktiviteter som for eksempel en tur ud i hulen, haven eller yndlingsstolen, kigge i tegneserier eller bare sidde lidt stille i stuen og slet ikke lave noget.

– Det kan også være ved sengetid, efter spisetid, eller når I holder i en lang kø i trafikken. Der er sommetider, hvad filosoffen Ludvig Feilberg kaldte ‘mellemøjeblikke’, hvor man venter, ikke er i gang med noget og står lidt stille mentalt set. Her er det vigtigt ikke at kaste sig ud i en masse nye ting, men udnytte øjeblikket, siger Per Schultz Jørgensen.

Aftenen er i det hele taget et fint tidspunkt at give sig tid til at være sammen og få samlet op på stort og småt. Når I læser historie for tumlingen for eksempel. Men også lidt større børn kan ved sengetid være parate til at samle op på de ting, der er sket.

– Det er vigtigt, at familien skaber en slags familiekultur, og at det her bliver noget ‘som vi gør.’ En slags fortællerunde i familien, hvor I også fortæller om jeres liv og færden, oplevelser og tanker om livet. Børnene skal inddrages, og det betyder, at de hører om og kan kommentere på, de voksnes verden og får en chance for at forstå den. Det er måske en lige så vigtig pointe, som at børnene får styr på deres egen verden: De får også orden i familiens verden.

LÆS OGSÅ: Guide: Lær at tale med dit barn

LÆS OGSÅ: Buttenschøn fandt ro i provinsen

LÆS OGSÅ: Mindfulness: Kom tættere på dit barn