Efter et voldsomt uheld måtte Lærke lægge sit liv om – i dag bor hun på 14 kvadratmeter

"Jeg har altid godt kunnet lide huler: Trygheden i at der er noget, der omslutter mig, og måske passer på mig."

Sådan siger Lærke Skye, der er årgang 1974 og bor i et lillebitte hus på bare 14 kvadratmeter. 

LÆS OGSÅ

Lynet slog ned, da Louise mødte Markus, men der gik 30 år, før kærligheden kunne blomstre

Jeg var dybt tiltrukket af Marcus fra det øjeblik, jeg blev placeret ved siden af ham til min venindes bryllup. I starten virkede han til at have det på samme måde, men pludselig trak han sig. Der skulle gå 30 år, før jeg fandt ud af hvorfor. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Det ligger i en stor, frodig have mellem Odense og Middelfart, hvor Lærke de seneste år har slået rod efter et fortumlet liv. Hun er vokset op i en skilsmissefamilie, hvor ro og stabilitet var fremmedord. 

Først da Lærke blev revisor, fandt hun en rytme og ro i sit liv. Hun flyttede til København og fik en hverdag, hvor arbejdets struktur gjorde den unge Lærke godt:

"Jeg arbejdede helt tosset og kunne lide det. Jeg stortrivedes med hele tiden at lære nyt. Jeg kunne lide at være revisor, for der havde jeg styr på tingene, men resten af mit liv passede ikke til mig. 

Jeg manglede at finde fred med mig selv og min baggrund," fortæller hun.

I dag arbejder Lærke kun, når hun vil, og så har hun bygget sit eget tiny house. Hun har uddannet sig til life coach med fokus på minimalisme, for netop den livsstil giver hende en stor tilfredshed og glæde i livet, som hun ikke har haft tidligere.

"Jeg bruger meget tid på at sidde her og nyde haven og dagen," siger hun fra sin lænestol, der står under et halvtag her i haven sammen med andre bløde møbler, som inviterer til afslapning.

Fra lænestolen er der udsigt til den store, frodige have, hvor Lærke har en overflod af blomster, buske og spiseligt grønt. 

Hun glæder sig over frøer, fugle og sågar mosegrise og muldvarpe. Et solidt sceneskifte fra det liv i hovedstaden, hun levede for 20 år siden.

"Alle omkring mig fik børn, mand og hus. Når jeg var til ansættelsessamtaler blev jeg spurgt, hvornår jeg ville have børn, og det ville jeg jo ikke, men jeg kendte ingen, der ikke ville have børn, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare," erkender Lærke.

LÆS OGSÅ

Sonja Richter er stoppet med én ting, efter hun fyldte 50: ”Det gjorde mig ulykkelig”

SKAL man invitere sin familie med til sin fødselsdag? Da Sonja Richter fyldte 50, var det som at træde ind i et nyt rum, hvor hun selv kunne bestemme den slags. Inde i det rum er det Sonja, der er chefen, og efter en lang karriere som skuespiller er hun for eksempel gået i gang med at synge igen.

Trods forældrenes svære skilsmisse så er Lærke nemlig opdraget til, at lykken ligger i at stifte familie:

"Da jeg var ti år, skulle jeg lære at strikke og hækle, så jeg kunne være klar til at blive gift. Det var vigtigt at samle sammen til et stel, så jeg kunne bespise 24 mennesker," forklarer hun.

Faldt af en hest

Forandringen i Lærkes storbyliv med Excel-ark og fast kæreste skete pludseligt i 2006.

"Jeg faldt af en hest og fik en voldsom hjernerystelse, så jeg ikke kunne arbejde som revisor længere. Jeg havde dedikeret mit liv til det arbejde, men nu anede jeg ikke, hvad jeg skulle," forklarer Lærke.

Hendes daværende kæreste drømte om et stort hus, men Lærke kunne ikke se sig selv i det liv, så hun kørte alene til Spanien i håbet om at finde en mening med det hele:

"Jeg mærkede hurtigt, at det gjorde mig godt at være der. Jeg fik for første gang lov til at være mig selv på mine egne præmisser og mærke, hvem jeg er," forklarer Lærke.

Hun skrev rejseartikler, fotograferede, kalkede huse og så, hvordan de spanske bønder dyrkede jorden med et stort udbytte og mindre ressourceforbrug. 

Det har inspireret hende til at have sin egen nyttehave her på matriklen, hvor Lærke håber at blive selvforsynende med grøntsager.

"Jeg lærte meget af at være i Spanien og kommer der fortsat næsten hver vinter, men selvom spanierne er utroligt søde, så var der en vis afstand, for de vidste jo nok, at jeg tog hjem igen en dag," erkender Lærke.

Hun længtes også efter en mand i sit liv, og ham fandt hun hjemme igen, men endte alligevel med at stå alene med en grund og et byggeprojekt.

Byggede selv

"Vi var enige om, at vi ville bygge et tiny house, men vi havde kun lige sat rammen op og så forsvandt han. 

Jeg havde aldrig bygget andet end et fuglehus, men fandt ud af at bygge det selv. Det var ikke svært, men det tog tid og kræfter, og jeg blev træt af det undervejs," erkender Lærke.

I ren trods byggede hun huset færdigt, men få år senere var det udsat for hærværk, mens Lærke var ude at rejse. I stedet byggede hun det, som hun bor i i dag, og denne gang havde hun lært en masse af at bygge det første hus.

LÆS OGSÅ

Jeg har snaget i min kærestes telefon - og nu står jeg i et dilemma

En læser har snaget i sin kærestes telefon, og er både vred og ked af det. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Huset, der består af et rum med seng, sofa, køkken og bord, stod færdigt i 2022. Toilettet er ude i haven, og Lærke bader i regnvand.

"De ti år i Andalusien lærte mig at være opmærksom på og prioritere det, der er vigtigt i mit liv. Jeg behøver ikke arbejde ret meget, for jeg bruger ikke mange penge, men jeg kan lide at hjælpe andre til et mere enkelt liv, hvis det er det, de længes efter," fortæller hun.

Lærke ser sig omkring i sin have, hvor der er bålsted, gynge og mange leverum og siger:

"Jeg holder af det liv, der er lige her. Når jeg er på terrassen, er der en frø, som altid kommer og ser på, at jeg arbejder, og jeg har fået den her følelse af, at jeg skal passe på stedet her. Selvom jeg rejser til Spanien igen til vinter, så har jeg min base. 

Et sted som jeg altid kan komme tilbage til."