-
Vidste du det? Her er Line Kirstens kendte mand
-
Dét fortyder Havshen i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Havshens verden faldt sammen
-
Marie Watson fik en skummel besked: Sådan blev hun tilbudt “Forræder”
-
Her er Signe Kraghs private kærlighed
-
Så meget får deltagerne i løn for at være med i "Forræder"
-
Emil Lange skal giftes
-
WHAT! Aldrig sket før i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Lise-Lotte valgte at blive
-
Her er Nicky Andersens kendte kæreste
-
Lise-Lotte Lohmann om tæt "Forræder"-venskab: Vi dør af grin
-
Ali afslører overraskende relation i “Forræder”: Han blev som en far for mig

Har du have i byen? Få inspiration fra denne engelske byhave
Genbrug, farveglæde og en mangfoldighed af planter er i højsædet i denne engelske have, hvor alle elementer er spundet sammen til en livlig helhed fuld af detaljer. Om foråret er det især de stærke farver, der træder frem.
Hvis en have kan udstråle glæde, så er det netop, hvad Bridgette Saunder og Deborah Kalinkes have gør med alle sine farver og finurlige detaljer.
Haven nærmest flyder ned ad den skrånende grund, som gemmer sig bag deres byhus i Brighton.
"Det er en usædvanligt stor have for Brighton, som er stejl og tæt befolket. De 1.300 kvadratmeter var engang markedshave, som leverede frugt og grønsager til området," fortæller Bridgette.
Da parret overtog huset for 22 år siden, havde det stået forladt i årevis, og haven var fuld af affald og glasskår fra gamle drivhuse.
"Terrasserne med de fine kalkstensmure var her, og fundamenter og rammer fra drivhusene har vi brugt til rosenarkader," fortæller Bridgette.
Havens struktur blev sat
med terrasser, mure og små
bygninger, som senere kom
til: haveskure, potterum og et
undervisningslokale. Her holder Bridgette, som er gartner,
kurser sammen med Deborah, som også er havekyndig.

Tusinder af løg
Gennem årene har haven
udviklet sig med flere stier,
et væld af planter, en lille sø,
som giver liv til havens dyr –
når parrets katte ellers ikke
jager dem væk. Senest er et
drivhus med to koldbænke
kommet til, og her laver Bridgette de fleste af planterne til
haven fra frø og stiklinger.
"Jeg elsker planter! Jeg har alle mulige slags og holder meget af løgplanter; de giver noget interessant året rundt. Jeg lægger tusindvis af løg."
"Blomstringen begynder i februar med vintergækker og tusindvis af krokus, som er fantastiske til insekter. Nu er tulipanerne ved at takke af, og så kommer allium, perlehyacint, iris og gladiolus. Der er også mange bregner og påskeklokker."

Store middelhavsvortemælk er endnu en favorit, og den bruger Bridgette også til at give haven struktur.
"De samler haven og er gode til at føre blikket rundt, og så er de stedsegrønne. Jeg kan lide struktur og har malet mange af bygningerne sorte, så de også ser godt ud om vinteren. Sort og grønt er godt hele året."
Haven dyrkes økologisk med kompost fra egne bunker samt regnvandsopsamling og uden gift.
"Så må man lære at leve
med snegle," som Bridgette
siger.
Lune sten og gamle stammer
Desuden er meget af interiøret genbrug, blandt andet de to koldbænke, som er bygget med renoverede vinduer som låg. Bridgette synes, det giver karakter og historie til haven.

Også levesteder til vilde
dyr her midt i byen er der tænkt på med insekthoteller,
vand og den lille sø, kantet af
gamle træstammer, som ligger og forgår samt sten, som
vekselvarme dyr kan lune sig
på. Den lange blomstringsperiode og tætte, varierede
beplantning i forskellige højder byder på føde og skjule- og redesteder.
Et nyt projekt er at
omlægge en lille græsplæne
til grushave med tørketålende planter, som kan klare
de varme somre og regnfulde
vintre.
På den måde udvikler
haven sig hele tiden, og glæden ved at dele den udmønter
sig også i, at parret holder
åben have flere gange om
året