-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Få RUM-blogger Maria Foerlevs bedste vintage-tips
Når det gælder vintage-design, er RUMs blogger Maria Foerlev en af debedste eksperter at spørge til råds. Få her hendes bedste bud på tidensvintage tendenser, og hvor du finder dit drømmekøb.
Hvilke vintagemøbler skal man gå efter?
– Hvis vi taler om kroner og øre, vil jeg først sikre mig, at møblet ikke er istandsat, men har bevaret sin patina. Prototyper kan være interessante. Overordnet må de tre tommelfingerregler være: ‘Er det interessant i tidshistorisk perspektiv, er det skelsættende design, er det sjældent?’ Handler det udelukkende om personlig glæde, så er det jo helt individuelt, hvad man går efter. Det sympatiske og interessante ved vintage er også, at man finder sine egne ‘skatte’.
De stærkeste tendenser?
– På de store designmesser som Design Miami/Basel er der fokus på design fra 80erne, sydamerikansk design fra 50erne og ‘Americana’-stilen som Nakashima og Paul Evans. Fransk art deco er meget populært. Ellers er det enten meget originale crazy design som Memphis eller LaLanne, unikke objekter og snedkermøbler i høj kvalitet.
Hvilke navne er i høj kurs?
– Danske Gunnar Aagaard Andersen er i høj kurs i udlandet. Og Axel Salto er vurderingsmæssigt eksploderet. Det er også nu, man skal få fingre i nogle af de danske design, som sælger for rigtig gode priser i USA, men stadigvæk kan fås rimelig billigt herhjemme. Fx Søren Hansen, Mogensen, Voltelen, Inge og Luciano Rubino, Jens Quistgaard, Arne Hovmand-Olsen, Edvard og Tove Kindt-Larsen, Knud Færch og Halldor Gunnløgsson.
Hvad drømmer du om at få fingre i?
– Jeg ville gerne omgive mig med en skøn blanding af: fransk design fra Pierre Paulin, Maria Pergay, Roger Tallon og Jacques Adnet. Americana fra Wendell Castle, Paul Evans og Nicola L. Italienske navne som Carlo Mollino, Alessandro Mendini, Ettore Sottsass, Gaetano Pesce, Osvaldo Borsani og Gio Ponti. Og sydamerikanske som Hugo Franca og Joaquim Tenreiro.
Gode steder at lede efter vintagedesign?
– Den spritnye designmesse The Collective i New York (www.collectivedesignfair.com)
og på nettet: www.deconet.com, www.vandm.com, www.1stdibs.com