-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Tegn på blade: 5 fine efterårsidéer
De ligger overalt i store bunker, så hvorfor ikke få noget fint ud af de visne blade i smukke nuancer. Her er 5 idéer til små krea-projekter, hvor du tegner på bladende.
5 kreative og fine idéer med blade:
Ophængte blade
En oval broderiring er flot som ophæng pyntet med blade. Saml forskellige blade og stryg dem flade. Tegn striber og prikker på et par af bladene med en tynd sølvtusch, og hæng også små kviste af tørrede blade og bær.
Lanterne
Lav en hyggelig bladlygte af et syltetøjsglas. Bind blade fast med et stykke vindseltråd og brug et stykke kraftigt ståltråd som hank. Sæt et fyrfadslys eller LED-lys i glasset, og nyd det orange skær, der stråler fra lygten.
Kønne kort
Skriv en personlig hilsen på et hjemmelavet kort. Brug pressede blade, eller klip et egeblad af brun karton, og lim dem på et postkort. Tegn prikker på med en sølvtusch.
Bordpynt
Efterårsblade kan også bruges som pynt, når der skal dækkes et fint bord. Form en cirkel på 12 cm i diameter af kraftigt ståltråd, og lim blade på. Nogle blade kan klippes af farvet papir, andre kan tegnes på.
Bladdyr
Find blade som ligner dyr eller lim dem sammen, så de danner en ræv, et pindsvin, en fugl eller en fisk. Tegn øre, mund, snude og øjne på bladene med Posca tuscher, så de bliver til sjove og nuttede dyr. Lim en lille træpind på bagsiden, så de kan løftes op og bruges til leg eller pynt.