-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
9 gode råd: Sådan får du tulipaner til at holde sig flotte længe
En buket sprøde tulipaner er guld værd på en grå vinterdag, for de farvestrålende blomster signalerer glæde og er et tydeligt tegn på forår. Se her, hvordan du får mest muligt ud af de klassiske blomster.
Det bugner med tulipaner i vidunderlige farver i blomsterbutikkerne, og hvad er bedre til at minde os om den snarlige vår? Brug blomsterne i buketter og dekorationer og som frossen vinterpynt.
Vi har samlet brugernes bedste råd til, hvordan du forlænger dine tulipaners levetid:
Slatne og farveløse tulipaner
Tulipaner er så smukke, når du lige har hentet dem hjem fra blomsterhandleren. Men hurtigt mister de farve, springer ud og bliver slatne. Blomsterne holder sig dog flotte, hvis du tilsætter lidt sukker til vandet.
- Ulla, Brønderslev
Isterninger i vandet
Jeg har fundet ud af, at jeg får de flotteste og mest holdbare tulipanbuketter, hvis jeg kigger efter tulipaner kun med knopper, men med lidt farve i knoppen. Altså hverken udsprungne eller helt lukkede. Tulipaner skal også altid i iskoldt vand. Jeg tilsætter faktisk løbende isterninger i vasevandet.
- Ulla, Holstebro
Bløde stængler
Når du køber en buket tulipaner, bliver de meget hurtigt bløde i stænglerne, hvorfor de falder sammen. Dette kan undgås, hvis du putter kartoffelmel i bunden af vasen. Så vil dine tulipaner stå flotte og ranke.
- Danni, Skive
Stil ikke påskeliljer og tulipaner sammen
Stil ikke dine påskeliljer sammen med andre blomster. Det skyldes, at påskeliljer udskiller et stof i vandet, som er giftigt for andre planter. Derfor skal du f.eks. ikke stille påskeliljer og tulipaner sammen, selvom det ser flot ud på påskebordet.
-Maja, Tønder
Udspring
Tulipanerne er flotte, når de er nyindkøbte og helt lukkede, men de er mindst lige så skønne, når de folder sig ud og bliver store og fortryllende at se på.
Vokseværk
Tulipanens stilke vokser ofte en del, mens de står i vasen, og derfor er det en god ide at ”genbinde” buketten efter nogle dage. Skift i samme omgang vasevandet, og klip et stykke af stænglerne.
Buket med røde tulipaner
Du kan finde tulipaner i flere forskellige røde nuancer, og det ser flot ud, når du mikser dem i en buket sammen med blommegrene med tykke knopper.
Krans med tulipaner
Når du skal bruge tulipaner i en krans, så vælg gerne en oasiskrans. Start med at lægge kransen i blød i en halv time, så den er gennemvædet, og fyld den herefter med tulipaner og for eksempel ranunkler, myrtekop, troldhassel, blomme og lærk. Så er der forårsstemning!
Fra stuen til haven
Sommetider kan du finde tulipaner med løg, og så er det flot at arrangere dem i en klar vase, så du både kan nyde løg og blomster. Hæld lidt vand i bunden af vasen, så rødderne kan suge til sig.
Når du køber tulipaner med løg, kan løgene genbruges i haven. Når blomstringen er omme, klipper du blomsterstænglerne af, men lader bladene sidde, til de er visnet helt ned. Grav løgene ned i haven, og de vil blomstre igen næste forår.