Vi er lige så vilde med programmet, derfor har vi helt fra første sæson snakket med mange af deltagerne. Vi talte blandet andet med Jeanette fra sæson 2, som fortalte: ”Jeg har aldrig oplevet noget, der var så vanvittigt.”
Jonas og Lykke fortalte også, hvordan reaktionerne havde været efter deres deltagelse i første sæson af Gift ved første blik. De var enige om, at det havde været voldsomt for et nyt parforhold.
Vi har også talt med en lang række eksperter, der kan fortælle noget om, hvad vi som seere kan få ud af Gift ved første blik, og hvad vi eventuelt selv kan bruge programmet til i vores eget parforhold.