Julepynt og gamle julekort hænger på en lys knagerække mod en rosa væg.

Lav selv: Svævende tyl-engle

Hjemmelavet julepynt af den fineste slags.

Hendes verden logo farv

Du skal bruge: hæklenål nr. 3½, strikkepinde nr. 4, ca. 10 g pink glimmergarn, Creative Bubble garn i hvidt, 1 glimmerpiberenser i pink, 1 stykke hvidt tyl på 1 m x 0,13 m, hvid sytråd, 1 synål, 1 træperle med ansigt på 2,2 cm i diameter (kan købes hos skabmere.dk), limpistol, skolelim. 

Tråd synålen med dobbelt hvid sytråd og sy en rynketråd 0,4 cm fra tyllets kant. Bind herefter tyllet helt stramt sammen og klip den overskydende tråd af. Lim med limpistolen tylskjolen på trækuglen. Lim herefter glimmerpiberenseren på, lige under trækuglen og ca. 1 cm ned af tylskjolen. Klip den overskydende piberenser af. 

Hue: Omg 1: Hækl 2 lm med dobbelt pinkfarvet glimmergarnet og hæklenål nr. 3½. Begynd i den anden lm fra hæklenålen og hækl 6 fm således, at der dannes en cirkel. Sæt mmarkøren (et stykke garn) ved omgangsstart. Omg 2: 2 fm i hver m. Omg 3: *1 fm, 2 fm i næste m*. Gentag fra * til * omg ud. Omg 4 – 6: Hækl fm hele omg rundt. Bryd garnet og hæft garnenderne. Kom lidt skolelim på hovedet af englen og sæt huen ned over hovedet. Tag et stykke sytråd og sy det igennem huen på englen således, at den kan hænge.