Strax image: Henrik R. Petersen

Se de vilde billeder: Prinsesse Isabella fester på vognturen

Det sejler med shots og sang, når prinsessen og hendes klassekammerater kører rundt i byens gader.

logo herognu HER&NU HN

Da den nyudklækkede student prinsesse Isabella i tirsdags fortalte, at den skulle have gas derfra, så mente hun det.

Gas får den nemlig, mens prinsessen og hendes klassekammerater netop nu er på vogntur rundt i København.

Artiklen fortsætter under videoen...

I formiddag var studenterne alle til dimission på Øregård Gymnasium, hvor blandt andre kong Frederik, dronning Mary, kronprins Christian og prins Vincent også var til stede.

De var alle beklædt med kæmpestore smil, da de efterfølgende trådte ud i solen i selskab med gymnasiets andre studenter og deres familiemedlemmer.

Artiklen fortsætter under billederne...

Nu er de officielle taler og tårer af stolthed dog skiftet ud med høj musik og våde godter til ganen.

I prinsessens studentervogn er der nemlig både fadølsanlæg og kassevis af alkoholiske drikkevarer, ligesom der er pyntet med fløjter, shotsglas, flag og balloner, så der var i den grad lagt op til fest fra starten.

Da vognen lagde fra land, var prinsesse Isabella blandt en mindre flok, der løb efter vognen og formentlig skal gøre det til første stop, som traditionen foreskriver det. Det skal man nemlig, hvis man har fået 12 som sin afsluttende karakter.

Her blev Isabella og hendes venner badet i champagne, og hendes forældre filmede hele seancen.

Vognen kører i løbet af fredag gennem Københavns gader og forventes også at runde prinsesse Isabellas bopæl på Amalienborg undervejs.

Se de festlige billeder herunder: