Kong Frederik og dronning Mary.
Kong Frederik og dronning Mary.

Kongeparret tager til Australien: Rørende rejse

Kong Frederik og dronning Mary begynder deres officielle besøg i Australien i dag, lørdag.

logo herognu HER&NU HN

Efter mange forhindringer indleder kong Frederik og dronning Mary deres officielle besøg i Australien i dag, lørdag. 

Det er kongeparrets første fælles tur ”down under” efter tronbestigelsen, og værterne har sat alle sejl for at gøre rejsen uforglemmelig for Frederik og australskfødte Mary. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Det er tre år siden, Mary sidst var på
officielt besøg i Australien. Her kørte
hun blandt andet en tur på Sydneys
dansk-inspirerede cykelstier.
Det er tre år siden, Mary sidst var på officielt besøg i Australien. Her kørte hun blandt andet en tur på Sydneys dansk-inspirerede cykelstier.

Samtidig får de også mulighed for et rørende gensyn med familie og venner, når turen går til Hobart på Tasmanien, hvor dronningens far og søstre bor. 

Den amerikanske og israelske krig mod Iran har dog gjort flyrejsen meget vanskelig, ligesom folketingsvalget betyder, at både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, 61, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, 49, har meldt afbud. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, 58, er dog fortsat en del af erhvervsfremstødet, som også tæller en delegation på 55 danske virksomheder. 

Ifølge programmet indleder kongeparret rejsen med et besøg ved den hellige sten Uluru – også kendt som Ayers Rock – nær Alice Springs midt i Australien. Her er det planen, at de skal se solnedgangene over den enorme røde sandstensmonolit. Noget, der beskrives som en helt særlig oplevelse på grund af mange dramatiske farveskift undervejs.

Artiklen fortsætter under billedet:

Besøget starter ved den 500
millioner år gamle sandstensmonolit, Uluru eller Ayers
Rock, som er 348 meter høj og
over ni kilometer i omkreds.
Besøget starter ved den 500 millioner år gamle sandstensmonolit, Uluru eller Ayers Rock, som er 348 meter høj og over ni kilometer i omkreds.

Dagen efter venter den officielle modtagelse i hovedstaden Canberra, ligesom turen går til Melbourne, inden det seks dage lange officielle program rundes af på Tasmanien. Her forventes det også, at de får mulighed for at tilbringe et par ekstra dage i privat regi sammen med dronning Marys familie. 

Her skal de uden tvivl fejre Marys storesøster, Patricia, der på mandag har 57-års fødselsdag, ligesom dronningen får mulighed for at få kvalitetstid med sin far, John Donaldsen, 84. På grund af alderdom og svækkelse er det mange år siden, han opgav at rejse til Danmark. De så senest hinanden i februar sidste år, hvor dronningen var på et privat besøg i Hobart i forlængelse af vinterferien i Verbier.

Dronning Mary og John Donaldson smiler ind i kameraet med solbriller i håret.
Et af højdepunkterne for Mary bliver at tilbringe tid med hendes far, John, der fyldte 84 i oktober.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På HER&NU-forside ses kongeparret, Benjamin Hav, Irina Olsen med sin kæreste Carl Knast og Pernille Højmark.
HER&NU-forside uge 11