-
Guide: Sådan læser du din aura
-
Ekspert: ”Flere og flere af os ønsker at tro på mere end det, der kan bevises”
-
Farvepsykolog: ”Alle er født med personlige farver, det er ligesom med stjernetegn”
-
Her er seks effektive øvelser, der udvikler dine spirituelle evner
-
Sådan skal du reagere, hvis dit barn ser, føler eller hører åndeverdenen
-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
Alexander Kølpin: Man må ikke overkoge!
Instruktør, producer og tidligere balletdanser Alexander Kølpin elsker stærk mad, så han sørger altid for at have chili og hvidløg i køkkenet. Læs mad-interviewet her.
Hvad er din livret?
– Det må blive en stærk indisk kylling i karry. Jeg elsker det indiske køkken og spicy mad.
Hvilken ret er du bedst til at lave?
– Jeg er rigtig god til at lave svinemørbrad med champignon. Dampede muslinger og spicy pastaretter med chorizopølse og lidt forskellige ting og sager i, kan jeg også – men desserter er jeg ikke så skrap til.
Hvad og hvor spiste du i går?
– Jeg spiste hjemme, hvor jeg fik spaghetti bolognese med kyllingelever, svinekød, hakket oksekød, champignoner og squash.
Hvad finder man altid i dit køleskab?
– Bacon, A38, æg, ost og chili. Det er grundting, som jeg altid kan lave en halv-spicy ret med chili og hvidløg ud fra.
Hvad er det mærkeligste, du har spist?
– Vandmand og fiskemave. Jeg fik fiskemave til en officiel middag i Kina, hvor vi midtvejs fik af vide, at det var fiskemave. Så smagte det pludseligt endnu mere mærkeligt.
Hvad er din favoritrestaurant?
– Hvis man ser på hele verden er det Gjelina i Los Angeles, hvor kan man få sundt vegetarisk mad, der er yderst smagfuldt. I København er favoritten Retour.
Hvilken mad forbinder du med din barndom?
– Der var mange 70'er retter med moussaka, lasagne og aubergine fyldt med kød. Det var i det hele taget meget græsk inspireret.
Hvad må man, efter din mening, aldrig gøre i et køkken?
– Man må ikke overkoge! Hverken sine ris, spaghetti eller grøntsager. Det skal være al dente, så der er lidt bid.
LÆS OGSÅ: Thomas Herman - "Rod i køkkenet gør mig vanvittig"