Bag selv: Lækre kransekager
24 stk.
Ingredienser
- 250 g bagemarcipan
- 2 spsk. florsukker
- 1 æggehvide
- appelsinskal fra ½ usprøjtet
- appelsin
- 1 spsk. Grand Marnier eller Cointreau
- evt. sukkersølvkugler
- 100 g mørk chokolade
- Riv marcipanen, og rør den med florsukker, æggehvide, appelsinskal og grand marnier, til du har en jævn, lidt klistret masse.
- Kom marcipandejen i en sprøjtepose, og sprøjt små toppe ud på en bageplade med bagepapir. Sæt en lille sølvkugle i toppen af hver kage. Stil bagepladen i en opvarmet ovn på 200 gr. i 7-8 min.
- Dyp bunden i smeltet chokolade, når kagerne er afkølede, og stil dem på bagepapir.