-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
-
Er der en engel, der vil fortælle dig noget? Lær at tolke engletal her
-
Guide: 10 ting, du skal vide om krystaller
Blåbærsoftice med cashewcreme
Umådelig nem at lave, ufatteligt velsmagende og samtidig sund. Nu er der ingen dårlig samvittighed forbundet med at spise is, og ingen undskyldning for ikke at spise is dagligt!
Ingredienser
- 300 g frosne blåbær
- 150 g dadler uden sten
- 1 banan uden skræl
- ½-1 dl kokosmælk
- en knivspids vaniljepulver
- ½ tsk stødt kanel
- evt. ½ tsk stødt kardemomme
- evt. friskpresset saft og fintrevet skræl af ½ økologisk citron eller ¼ appelsin
- cashewcreme
Sådan gør du:
- Kør samtlige ingredienser i en kraftig foodprocessor i et par minutter, til du har en tyk is med en lidt grov konsistens. Fordel isen i skåle, top med cashewcreme, og server.
- Køkkentip: Blåbær kan erstattes med stort set alle andre slags frosne bær. Dadlerne kan erstattes med tørrede abrikoser. Bananen kan udelades, og så bliver softicen endnu mere chunky. Bananen kan også erstattes med en mango. Og cashewcremen kan erstattes med mandelsmør eller hasselnøddesmør.
- Sundhedsfif: Softicen her er så sund, at det ikke er et spørgsmål, om du må spise den i dag, men mere et spørgsmål om, hvorfor du ikke allerede har spist en portion. Fedtet i kokosmælken gør, at sukkerstofferne er længere tid om at nå ud i blodbanen, og derfor er isen blidere ved blodsukkeret.
- Tilberedningstid: 10 minutter.
- Holdbarhed: Skal helst spises med det samme, men kan godt holde sig et par timer på køl. Kan dog ikke fryses, for så krystalliserer softicen.
- Anvendelse: Som dessert … eller rørt ud i yoghurt naturel til en ekstra lækker brunch.