Citronmåner

Citronmåner

Her er dejlig hjemmelavet citronmåne – den ene variant med citronglasur rørt med den italienske likør Limoncello og den andenflækket og fyldt med lemon curd (citronsmørcreme). Begge varianter er forfriskende, syrlige og søde på samme tid.

(Til 2 citronmåner og ca. 14 stykker)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 20 min.
  • Bagetid: ca. 40 min.
  • Kagen kan fryses uden fyld eller pynt
  • 250 g smør (blødt)
  • 200 g sukker
  • 4 æg
  • 3 citroner (fintrevet skal og saft)
  • 200 g hvedemel
  • 50 g kartoffelmel
  • 1½ tsk. bagepulver
  • Fyld:
  • Lemon curd (kan købes færdiglavet på glas, ca. 350 g)
  • 2 økologiske citroner (fintrevet skal og saft)
  • 50 g sukker
  • 2 æg
  • 150 g smør (små stykker)
  • Pynt:
  • 2 spsk flormelis
  • Pynt:
  • citronglasur:
  • 3 dl flormelis
  • ca. 2 spsk Limoncello (citronlikør eller citronsaft)
  • Pynt:
  • gule mimoser eller kagekrymmel

  1. Rør blødt smør og sukker hvidt og skummende. Tilsæt et æg ad gangen og herefter saft og skal fra citronerne.
  2. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og drys det igennem en sigte i dejen. Fyld dejen i en smurt springform (24 cm i diameter). Bag kagen i ovnen ved 175 grader, til den er gennembagt ca. 40 min.
  3. Lad citronkagen køle af på bagerist. Skær kagen over i to til to måner.
  4. Pynt med citronglasur eller flæk kagen og fyld med lemon curd.
  5. Citronmåne med:
  6. Fyld: Lemon curd
  7. Pynt: Flormelis
  8. Riv skallen af citronerne i en lille tykbundet gryde. Sørg for, at det kun er det gule, der rives og ikke det bitre hvide lag nedenunder. Pres saft af citronerne, og hæld det i gryden med sukker, æg og smør. Pisk det hele sammen over svag varme, til det begynder at få en tyk konsistens. Cremen må ikke koge. Hæld den straks i en skål, og sæt den i køleskabet, til den er stivnet. Holdbarheden er nogle dage. Flæk en citronmåne, fordel lemoncurden på bunden, og læg toppen ovenpå. Drys med flormelis.
  9. Citronmåne med:
  10. Pynt: Citronglasur og gule mimoser
  11. Rør flormelis med Limoncello eller citronsaft til passende tyktflydende konsistens. Fordel det på en citronmåne og pynt med mimoser eller kagekrymmel, inden glasuren stivner.