Flæskestegssandwich med julestemning
Har du lidt lækker flæskesteg til overs fra aftensmaden eller julefrokosten, så tryl den til en herlig flæskestegssandwich dagen derpå.
4 sandwicher
Ingredienser
- Orangecreme:
- 5 spsk. Dijonnaise (el. 4 spsk. mayonnaise og 1 spsk. grov sennep)
- fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin
- 1 spsk. saft fra appelsin
- salt og peber
- Sandwichfyld:
- 12 cornichoner
- ½ rødløg
- 4 salatblade
- 1 håndfuld tørrede tranebær
- 12 skiver appelsin
- Desuden:
- 8 skiver flæskesteg (rest fra dagen før)
- 8 skiver ristet rugbrød
- Bland orangecremen sammen i en skål.
- Skær cornichonerne i skiver på langs. Skær løget i tynde skiver. Skyl salatbladene, og læg dem på et klæde.
- Rist rugbrødet, til skiverne tager lidt farve. Fordel orangecremen på brødskiverne. Læg et salatblad på 4 skiver rugbrød. Læg kødet på, og fordel fyldet ovenpå. Læg til sidst en rugbrødsskive på hver og spis sandwichen straks.