Franske vafler til valentinsdag

Franske vafler til valentinsdag

Lav disse søde hjerter og overrask dem du holder af.

(12 stk. i buffet-størrelse)

Ingredienser

  • 2-3 plader optøet butterdej
  • æggehvide til pensling
  • tesukker til drys
  • Smørcreme:
  • 1 bg. pasteuriserede æggeblommer
  • 65 g blødt smør
  • 50 g flormelis

  1. Ælt dejen let sammen, og rul den tyndt ud. Stik den ud med forme, der måler 8-10 cm, dejen trækker sig sammen under bagningen.
  2. Pensl med letpisket æggehvide, og drys med tesukker. Bag kagerne ved 175 gr. i ca. 25 min., eller til de er gyldne, lette og tørre.
  3. Pisk cremen sammen, og læg de helt afkølede kager sammen med den to og to. Brug en sprøjtepose til at fordele cremen.