Nudler

Grøn salat og sprøde nudler

Delikat salat med smag fra Spanien, Italien og Kina − god til både frokost og middag.

Ingredienser

  • SPRØDE NUDLER:
  • 75 g ægnudler
  • ½-1 liter olie
  • salt
  • SALAT:
  • 100 g skiver mager chorizopølse
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 rød eller gul peberfrugt
  • 2 spsk olie
  • 1 salathoved
  • 1 bundt persille eller anden krydderurt
  • 1 håndfuld spinat eller rucola
  • 1 håndfuld ristede saltede mandler
  • 100 g manchego eller parmesan
  • DRESSING:
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 spsk koldpresset olie
  • ½-1 fed fintrevet hvidløg
  • salt og peber
  • TILBEHØR:
  • Evt. groft brød

Sådan gør du:

  1. Varm olien op, til den bobler omkring en tændstik. Lad nudlerne stege helt sprøde og gyldne. Tag nudlerne op med en hulske, læg dem på lidt køkkenrulle og drys med salt. Steg chorizoskiverne forsigtigt på panden eller læg dem på en bageplade med bagepapir (ovnen skal være varm i forvejen). De skal kun have 4-5 minutter. Skær forårsløg i ca. 3 cm lange, skrå skiver og peberfrugt i tern. Varm olien og steg forårsløg og peberfrugt i ca. 5 minutter. Kom chorizo, forårsløg og peberfrugt i en skål. Skær salaten i strimler og bland den i sammen med krydderurt, spinat, ristede mandler og osten skåret i tern. Pisk dressingen sammen og dryp den på salaten. Server salaten med de sprøde nudler drysset på i sidste øjeblik og brød.
  2. TIP: Hvis du vil lave en sundere udgave af retten, kan du blot koge nudlerne og blande alle ingredienserne sammen.