Hindbærmuffins med nougat
12-14 stk.
Ingredienser
- Grunddej:
- 150 g blødt smør
- 150 g sukker
- 2 æg
- 1 dl mælk
- 250 g hvedemel
- 1½ tsk. bagepulver
- Fyld:
- 100 g hindbær
- 100 g blød nougat (læg den i køleskabet 1 time i forvejen, så den er fast)
- Pynt:
- 50 g hindbær
- 1 spsk. vand
- 1 portion frosting
- 12-14 hele hindbær
- citronmelisse
- Frosting:
- 25 g blødt smør
- 100 g flødeost naturel
- 250 g flormelis
- Pisk smør og sukker sammen. Pisk et æg i ad gangen. Rør mælk, hvedemel og bagepulver i. Vend hindbær og 1x1 cm tern af nougat i.
- Kom dejen i 12-14 muffinsforme, brug gerne de faste hvide. Bag dem ca. 25 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe. Afkøl dem.
- Kog de 50 g hindbær og vand op i en lille gryde 3-4 min., og rør til det bliver som marmelade. Afkøl. Rør frostingen sammen som beskrevet. Vend hindbærmassen i. Fordel den lyserøde frosting på muffinsene. Pynt med et helt hindbær og citronmelisse.