Hurtige rabarbertærter
For mange er smagen af rabarber lig smagen af forår. Prøv dem f.eks. i denne skønne tærte.
2 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
- Bagetid: 20 min.
- Fryse-egnet
- 50 g smør
- 50 g sukker
- 75 g mel
- 1/2 tsk bagepulver
- 50 g hakkede mandler
- 1 tsk frisk eller syltet ingefær
- 1 lille æg
- 2-4 rabarberstilke
- 1-2 spsk sukker
- Rør smør og sukker blødt og tilsæt mel, bagepulver, mandler, hakket ingefær og det sammenpiskede æg. Pres dejen ud i to portionstærteforme. Vask rabarberstilkene og skær dem i små stykker. Læg dem på dejen og drys med sukker.
- Sæt tærterne i ovnen ved 175 grader i ca. 20 min.
- Servér tærterne varme, lune eller kolde med flødeskum eller cremefraiche.