Isroulade
Ingredienser
- Arbejdstid:
- 30 min.
- Bagetid:
- 8-10 min.
- Frysetid:
- ca. 1 time
- (6 personer)
- 3 æg
- 125 g sukker (1 ½ dl)
- 50 g kartoffelmel (3/4 dl)
- 1 spsk mel
- 1 tsk bagepulver
- 50 g smør (smeltet)
- Fyld:
- 125 g hindbær eller jordbær
- 75 g sukker
- 50 g mandler (hakkede)
- 1 dl sød sherry eller madeira
- ½ liter vaniljeis
- Jordbær- eller hindbærpuré
- (250 g bær rørt eller blendet med 200 g sukker)
- Tilbehør: flødeskum eller flormelis (til pynt)
- Pisk æggehviderne meget stive og pisk sukkeret i lidt ad gangen.
- Vend de sammenpiskede æggeblommer i. Bland de to slags mel med bagepulver og vend det i dejen skiftevis med smeltet smør.
- Kom dejen på bagepapir lagt på bagepladen og bag rouladebunden ved 225 grader i ca. 8 min.
- Vend den straks over på sukkerdrysset bagepapir.
- Tag forsigtigt bagepapiret af og læg det straks over igen. Læg et rent viskestykke herpå. Lad bunden blive kold.
- Rør bærrene sammen med sukker. Fjern klæde og bagepapir fra rouladebunden og fordel mandler og sherry eller madeira over sammen med de sukkerrørte bær.
- Læg tynde skiver is taglagt herpå – isen skal ikke være for hård. Rul hurtigt rouladen sammen.
- Sæt den i fryseren ca. 1 time, eller til den skal serveres.