Italiensk urtesuppe

Italiensk urtesuppe

Nem lille ret, hvis du vil spare lidt på kalorierne

4 personer

Ingredienser

  • 1 gulerod
  • 1 courgette
  • 1 løg
  • 1 kartoffel
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stilk bladselleri
  • 4-5 små tomater
  • 100 g grønne bønner (gerne frost)
  • 1 pk. bacon
  • 1 1/4 l vand
  • 100 g småpasta
  • salt og peber
  • evt. lidt smuldret suppeterning
  • 2 dl groftrevet Parmesan eller Grano padano
  • 1 spsk. sesamfrø

  1. Gør alle grønsagerne i stand, og skær dem småt ud. Skær baconen i strimler, rist dem, og tag dem op. Hæld grønsagerne i samme gryde, og varm dem godt igennem i baconfedtet. Tilsæt vand og pasta, og kog suppen ca. 15 min. Smag til med salt og peber og evt. lidt smuldret suppeterning.
  2. Læg små bunker groftrevet ost på en bageplade med bagepapir, og drys med sesamfrø.
  3. Bag dem i ovnen ved 180 gr. til osten er smeltet sammen til små ”kiks”.
  4. Giv dem til suppen sammen med groft brød.