Kager med sommerbær
Når sommeren er på sit højeste, er der masser af dejlige danske bær. Brug dem til grød, kompot og is – eller bag dejlige sommerkager til den lille eller store familie.
Ingredienser
- Bærtærte
- (4-8 personer)
- 300 g mel (5 dl)
- 250 g smør
- 100 g sukker (11/2 dl)
- 1 æg
- 1-2 spsk koldt vand
- Fyld:
- 2 dl cremefraiche 18 %
- 2 dl piskefløde
- 2-3 spsk sukker
- 1/2 kg bær (f.eks. hindbær, jordbær, brombær, blåbær – sukker efter smag)
- evt. is eller flødeskum
- Bærkager
- (5-6 stk.)
- 200 g mel (31/2 dl)
- 25 g sukker
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 50 g smør
- 1 dl kærnemælk
- Fyld:
- 350 g bær (gerne blandede,
- jordbær, hindbær, blåbær m.m)
- 75 g sukker
- evt. flødeskum eller vaniljeis
- flormelis
- Bærtærte:
- Findél smørret i melet og bland sukker i. Tilsæt æg og vand og ælt dejen sammen. Lad den hvile koldt en halv time, før den udrulles på bagepapir.
- Læg dejen i en lille bradepande, 24x26 cm, prik med en gaffel og bag den ved 175 grader i ca. 10 min.
- Pisk fløde og cremefraiche sammen og pisk sukkeret i. Fordél massen på den kolde tærtebund, kom de sukrede bær herpå og servér lige efter. Is eller flødeskum kan serveres til.
- Bærkager
- Bland mel, sukker, bagepulver og vaniljesukker. Findel fedtstoffet heri. Bland kærnemælken i og saml dejen. Rul dejen ud til en 1 1/2 cm tyk plade. Udstik runde dejkager, 6 cm i diameter. Bag dem 10-15 min.
- Fyld:
- Rør de friske bær med sukker, til sukkeret er opløst, eller giv blandingen et kort opkog og lad den svale.
- Flæk kagerne midt igennem.Fordél evt. flødeskum eller is på eller ved hver kage og kom frugt på. Kom den anden kagedelover og drys med sigtet flormelis.