tomat

Kalvemedaljon og tomater confit

Lav tomaterne i forvejen, så kan du hurtigt lave lækker mad til vennerne.

4

Ingredienser

  • 4 kalvemedaljoner (filet eller mørbrad) a 150 g
  • Salt, groftkværnet peber
  • 1 spsk olivenolie
  • Tomater confit:
  • 12 mellemstore tomater
  • 1 spsk olie til pensling + oregano
  • 2-3 meget fintsnittede hvidløg
  • Rucola med ristet valnød:
  • 8 valnøddekerner
  • 50 g rucola
  • 1 tsk olivenolie + 2 tsk balsamico
  • 300 g kogte haricots verts
  • 4 ciabattaboller

Sådan gør du:

  1. Begynd med tomaterne: Skær tomaterne i halve, læg dem på en plade med bagepapir. Pensl dem med olivenolie, drys salt, peber og oregano på, og læg lidt fintsnittet hvidløg på toppen. Sæt tomaterne i ovnen ved 90° i 2 timer. Rist valnøddekernerne let på en tør pande, vip dem af panden og lad dem afkøle, før de vendes med rucola og smages til med olivenolie, balsamico samt salt og peber. Drys salt og peber på kødet. Brun det godt på alle sider, dæmp varmen og steg kødet færdigt 2-3 minutter på hver side, alt efter hvor stegt det ønskes. Server det lækre kød med rucolasalaten, confit-tomater samt bønner og brød.
  2. TIP: Tomaterne kan opbevares i tætsluttende beholder i 3-4 dage, så lav evt. rigeligt og brug resten i en salat.
  3. Energi pr. person: 640 kcal, fedt 30%, protein 28%, kulhydrat 42%.