Kalvesylte med rodfrugter
Hjemmelavet kalvesylte, uhm! Det er kun kogningen af kødet, der tager tid, men det passer jo sig selv imens. Resten klarer du på en halv time.
(8-10 pers.)
Ingredienser
- 1 kg kalvebov
- 3½ dl tør hvidvin eller æblemost
- l liter vand
- 1 løg
- 2 kviste timian
- 2 laurbærblade
- 1 tsk. salt
- 10 sorte peberkorn
- 2 porrer
- 2 gulerødder
- 2 persillerødder
- 9 blade husblas
- Tilbehør:
- rugbrød (f.eks. udstukket som hjerter)
- sennep
- syltede cornichoner
- Kom vin og vand i en gryde, og bring det i kog. Kom kalvekødet i, og bring væsken i kog igen. Fjern skummet med en ske. Skær løget i kvarte, og kom dem i gryden samtidig med timian, laurbærblade, salt og peberkorn. Kog det under låg ca. 1½ time, til kødet er godt mørt.
- Tag kødet op, og køl det lidt af. Skær det i ca. 4 x 4 x 4 cm tern. Si kogelagen gennem et rent klæde. Kog den op igen, og lad den koge ind, til der er ca. ½ l tilbage.
- Rens porrerne, og skær dem i skiver. Skræl gulerødder og persillerødder, og skær dem i tern. Kog porrer, gulerødder og persillerødder ca. 5 min. i suppen. Kom kødet i, og kog det med et par min.
- Udblød husblassen i vand 5 min. Tag gryden fra varmen. Tag husblassen op af udblødningsvandet, og kom det i suppen. Rør i suppen. Køl det af, evt. i vandbad, til det er lunkent, ca. 10 min.
- Fordel suppe med grønsager og kød i en porcelænsform eller en brødform foret med film. Dæk sylten med film, og stil den i køleskabet et døgns tid.