Kræmmerhuse med guf og hindbær

Kræmmerhuse med guf og hindbær

Kræmmerhuse med guf og bær er den perfekte dessert efter en lækker frokost eller middag.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 15 min.
  • Kogetid: 3 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • 16 kræmmerhuse (færdigkøbte)
  • 500 g friske bær (f.eks. hindbær og blåbær)
  • Appelsinguf:
  • 3 æggehvider (pasteuriserede, 1 dl)
  • 250 g sukker
  • 1-2 appelsiner (økologisk, 1 dl saft + fintrevet skal)

  1. Pisk æggehviderne stive med en håndmikser. Kog sukker, appelsinskal og saft igennem, til sukkeret er opløst.
  2. Pisk den kogende sukkerlage i æggehviderne i en tynd stråle og pisk, til massen er stiv og blank (ca. 5 min.).
  3. Fyld kræmmerhusene med guf og pynt med bær.
  4. Du kan også anrette kræmmerhuse, guf og bær hver for sig, så gæsterne selv kan fylde dem.