Kyllingepande med svampe
Det tager kun 15 minutter at lave denne lækre kyllingepande med svampe.
Ingredienser
- Arbejdstid: 15 min.
- Stege/kogetid: 15 min.
- 1 pakke champignoner i skiver (200 g)
- 1 spsk olie
- 1 pakke kyllingeinderfilet
- 1 dl bouillon
- 1 dl fløde 9%
- 1 tsk majsstivelse
- 200 g friske eller frosne sukkerærter (fintsnittet)
- 2-3 forårsløg (fintsnittet)
- salt og peber
- Tilbehør:
- Kartofler, ris, pasta eller brød
- Brun de skivede champignoner på en pande med olie og tilsæt kyllingestykkerne.
- Steg under omrøring 3-4 min. og tilsæt bouillon. Lad retten simre 5 min. og jævn med fløde rørt sammen med majsstivelse.
- Tilsæt sukkerærter og forårsløg og kog det igennem et par min.
- Smag til med salt og peber og servér med det valgte tilbehør.