Lakseterrin med asparges og grøn sauce
10 personer
Ingredienser
- 1 kg laksefilet uden skind
- 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
- salt, peber
- 6 blade husblas
- 3 dl fiskefond el. bouillon
- 1 dl tør hvidvin
- 250 g grønne asparges
- Grøn sauce:
- 3 dl cremefraiche 18 %
- 2 spsk. finthakket dild
- 2 spsk. finthakket purløg
- 1 tsk. dijonsennep
- 2 tsk. citronsaft
- salt, peber
- Pynt
- Salatblade, dild og citronbåde
- Vælg en laks af en god kvalitet fra en fiskehandler, du stoler på. skær laksefileten i 2½ x 2½ cm’s tern. Læg dem på bagepapir på en bageplade, og pensl dem med olivenolie. drys med salt og peber. stil laksen i ovnen ved 250 gr. i ca. 8 min., til fisken er lige netop gennemstegt. Køl fisken af.
- Udblød husblassen i koldt vand ca. 10 min., og knug den. Kog fiskefonden op med hvidvin. Knæk den træede ende af aspargesene, skær dem i 1 cm’s stykker, og kom dem i fonden. Kog dem med 3-4 min. smag til med salt og peber. tag husblassen op af vandet, og smelt den i fonden. Afkøl fonden, uden at den stivner helt. Kom lidt af fonden i bunden af en brødform foret med plastfilm. fordel fisketernene i formen. Hæld fonden over. dæk formen til med plastfilm, og stil den i køleskab mindst 6 timer og gerne natten over.
- Rør ingredienserne til den grønne sauce sammen ca. 1 time før, den skal serveres. det må ikke gøres dagen før, da der så kan udvikles bakterier i dressingen.
- Vend lakseterrinen ud, og skær den i skiver med en god skarp kniv. Pynt med salat, dild og citronbåde.