-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Løgtærte med gedeost og rosmarin
Sprød tærte med karamelliserede rødløg, gedeost og rosmarin.
Indrømmet – der går lidt for ofte kage i denne blog, så forat leve op til titlen ”madblog” kommer her en vaskeægte frokost- eller middagsret.
Prøv også min opskrift på kartoffelpizza med mozzarella TRYK HER
Jeg er stor fan af bagedysten fra fjernsynet og faldt pladask for den selvudnævnte ”queen of tarts” (alias Helle Rimmer), som frembragte en tærte med løg og gedeost. Hun bruger bl.a. de smukke, sorte nigellafrø i tærtebunden, så den ikke blot bliver en intetsigende omgang mørdej, der skal holde på fyldet. De både pynter og smager skønt, så de er også med i min version.
Jeg lavede de karamelliserede rødløg dagen før servering, da de helst skal simre i 1 times tid for at blive bløde og søde. Og når løgkompotten først er klar, tager det ikke lang tid at lave resten.
Tærten tager sig rigtig godt ud på spisebordet til en festlig sammenkomst. Servér den med en blandet grøn salat, der er et let og friskt modspil til den mættende madtærte.
1 tærte, 4 personer
Arbejdstid: 50 min.
Stege-/bagetid: ca. 1 time og 25 min.
Karamelliserede løg:
500 g rødløg
1 dl æbleeddike (eller rødvinseddike)
100 g rørsukker
½ citron (økologisk)
½ dl balsamicoeddike
salt og peber
Tærtedej:
75 g smør
100 g hvedemel
75 g speltmel (eller grahamsmel/majsmel)
½ tsk. salt
2 spsk. sesamfrø (evt. sorte)
1 spsk. nigellafrø (eller birkes)
1 æg
1 spsk. vand (koldt)
1 spsk. smør (til formen)
Fyld:
100 g frisk bøffelmozzarella
1 stor bagekartoffel
2 spsk. friske rosmarinblade
1 rulle gedeost (175 g)
50 g pinjekerner
Pynt: friske rosmarinblade
Karamelliserede løg
1. Snit løgene i tynde strimler.
2. Varm æbleeddiken op på en stor sauterpande. Tilsæt løg, sukker, citronsaft, fintrevet citronskal, balsamicoeddike, salt og peber. Lad blandingen simre, til væsken er fordampet – det tager ca. 1 time. Sæt blandingen i køleskabet.
Tærtedej:
3. Smuldr smør, hvedemel, speltmel og salt sammen, til det ligner revet ost. Saml dejen med æg og vand. Undgå at ælte for meget. Læg dejen i køleskabet i ½ time.
4. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord, og læg den i en smurt tærteform (11x35 cm eller 30 cm i diameter).
5. Prik bunden med en gaffel, og forbag tærten ved 200 grader i 10-12 min.
Fyld:
6. Riv mozzarellaen, og skær kartoflen i papirtynde skiver (brug gerne et mandolinjern) – dup kartoffelskiverne tørre med køkkenrulle.
7. Fordél mozzarellaen på tærtebunden. Fordél kartoffelskiverne ovenpå, og drys med grofthakkede rosmarinblade. Fordél den kolde løgkompot herpå, og læg skiver af gedeost ovenpå. Drys med pinjekerner.
8. Bag tærten færdig i ca. 15 min. ved 200 grader. Drys med frisk rosmarin ved servering.
Tip: Servér tærten med en blandet grøn salat.