Mandelkage med chokoladecreme
Ingredienser
- Arbejdstid:
- 30 min.
- Bagetid:
- ca. 5 min.
- Ikke fryse-egnet
- (4-5 personer)
- Mandelbunde:
- 125 g blødt smør
- 120 g mel (2 dl)
- 75 g sukker (knap 1 dl)
- 100 g mandler eller nøddekerner
- Fyld:
- 2 1/2 dl fløde (9 eller 13%)
- 2 æggeblommer
- 2 spsk råsukker (eller lysfarin)
- 1 spsk majsstivelse
- 75 g mørk chokolade (finthakket)
- lidt revet appelsinskal
- Pynt: flormelis og chokoladeruller
- Findel fedtstoffet i melet, til en grynet blanding. Bland sukker i.
- Mal eller finhak mandler eller nøddekerner og bland dem i. Saml dejen.
- I modsætning til andre typer deje skal der ikke æg i denne dej.
- Del dejen i 2 eller 4 portioner, alt efter hvor mange bunde du ønsker.
- Tryk dejen ud på bagepapir efter en skabelon, der kan være rund eller firkantet, stor eller lille.
- Bag bundene ved 200 grader i ca. 5 min.
- Fyld: Bring fløden langsomt i kog. Pisk imens æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen. Hæld den koghede flødeblanding i.
- Hæld cremen tilbage i gryden og bring den i nærheden af kogepunktet, mens der piskes.
- Tag gryden fra varmen og pisk den finthakkede chokolade i sammen med appelsinskal. Lad cremen svale.
- Kom cremen mellem bundene og drys med sigtet flormelis. Pynt med chokoladeruller.