grill

Mørbrad & barbecuesalat

Det bliver ikke nemmere − og sundere.

Ingredienser

  • 500 g afpudset mørbrad fra Frilandsgris
  • 2 tsk olivenolie
  • salt, peber
  • friskskåret salvie, rosmarin eller timian
  • Barbecu esalat:
  • 2 peberfrugter
  • 1 courgette i skiver
  • 1 aubergine i skiver
  • 2 løg i både
  • 4 bøftomater i både
  • 2 tsk olivenolie
  • salt, peber
  • friske kviste rosmarin og timian
  • 2 spsk lys vineddike, evt. hvid balsamico
  • 2 spsk ristede pinjekerner
  • 1 bdt. basilikum
  • Brød

Sådan gør du:

  1. Dup kødet tørt med lidt køkkenrulle, gnid det med olie, salt, peber og krydderurter. Grill mørbraden 11 minutter på hver side, tag den af grillen og lad den trække. Vend grønsagerne med lidt olie, salt og peber og grill dem af et par omgange, så er det nemmere at styre. Kom dem i en stor skål, efterhånden som de er færdige, stænk lidt balsamico over og vend dem med pinjekerner samt masser af basilikum, evt. yderligere salt og peber. Skær kødet i skiver og server det med salat og groft brød.
  2. Energi pr. person: 430 kcal., fedt 26%, protein 34%, kulhydrat 40%