
Muslingeragout
Den moderne kogekone Nanna Simonsen laver den allerbedste Muslingeragout
4-5
Ingredienser
- 2-300 g kyllingebryst uden skind
- 1 spsk karry
- 1 tsk knust koriander
- salt
- 2 store gulerødder
- 2-3 skalotteløg
- 2 små stilke bladselleri
- 1 stor porre 2-3 fed hvidløg
- ca. 75 g pancetta i tern
- 1-2 kg friske blåmuslinger
- olivenolie
- 2 dl hvidvin
- 1 stort eller 2 små laurbærblade
- 2 kviste timian
- ½ stilk citrongræs
- 3-4 cm fintrevet frisk ingefær
- ca. 2 dl piskefløde el. fløde 8%
- 1 stor håndfuld persille
Sådan gør du:
- Skær kyllingen i tykke strimler og kom dem i en skål. Drys karry, koriander og salt over. Vend kyllingen rundt og sæt den til side. Gør grønsagerne i stand. Skær gulerødderne i grove, mundrette stykker. Hak skalotteløgene fint, skær bladselleri i små terninger og porren i strimler. Hak hvidløgsfeddene meget fint. Hold grønsagerne hver for sig. Skyl, rens og sorter muslingerne, smid eventuelle knuste eksemplarer ud. Lad muslingerne dryppe lidt af i et dørslag. Sauter ca. 1/3 af de hakkede skalotteløg let i olie i en stor gryde. Tilsæt først hvidvin og derefter muslingerne, når vinen er kommet i kog. Læg straks låg på og lad muslingerne dampe i 5-7 min. Ryst gryden undervejs. Tag gryden af, si suppen fra og hæld muslingerne op i en stor skål. Kasser evt. uåbnede muslinger. Kom lidt olie i en gryde og steg kyllingen i et halvt minut ved god varme. Tag den op og kom lidt mere olie i gryden og rist pancettaen gylden. Tilsæt resten af løgene samt gulerødder, bladselleri og porre. Sauter i 2 minutter og tilsæt hvidløg og krydderier og ryst gryden, inden suppen og fløden kommes i. Tilsæt kyllingen og læg låg på igen. Smag retten til med salt og peber og lad den simre i et minut. Tilæt muslinger, vend retten rundt og server med persille og groft brød.