-
Tarotkort for begyndere – 3 enkle spredninger, du kan prøve
-
Hvad repræsenterer de 12 astrologiske huse? Bliv klogere her
-
Guide: Sådan læser du din aura
-
Ekspert: ”Flere og flere af os ønsker at tro på mere end det, der kan bevises”
-
Farvepsykolog: ”Alle er født med personlige farver, det er ligesom med stjernetegn”
-
Her er seks effektive øvelser, der udvikler dine spirituelle evner
-
Sådan skal du reagere, hvis dit barn ser, føler eller hører åndeverdenen
-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
Okseculotte med sprøde løg, blomkålsremoulade og peberrod
5
Total:50 minutter
Ingredienser
- 1 okseculottesteg eller roastbeef
- 2 løg
- lidt mel
- olie til stegning
- ¼ blomkål
- 1 gulerod
- ½ fennikel
- salt og peber
- 1½-2 spsk æbleeddike
- 2 spsk mayonnaise
- 1 dl græsk yoghurt
- 1 tsk grov sennep
- ½ tsk karry
- ¼ tsk paprika
- 2 syltede drueagurker, finthakkede
- salt og peber
- 3 spsk peberrod, høvlet
- 3 spsk purløg, finthakket.
- Tilbehør: Rugbrød
Sådan gør du
- Rids fedtet på culottestegen på kryds og tværs med en skarp kniv og skær senen på bagsiden væk. Brun kødet på alle sider på en pande, og krydr med salt og peber. Steg culotten i ovnen 35-40 min. ved 200 grader alt efter størrelse og lad den hvile og blive kold før udskæring.
- Pil løgene, halvér dem og skær dem i skiver. Vend løgene i mel og ryst overskydende mel af i en sigte. Steg løgene sprøde og gyldne i en gryde med varm olie. Tag dem op, krydr med salt og lad dem afkøle.
- Skær blomkål i meget små buketter og giv dem et opkog i vand med salt 1-2 min. Kom dem i en sigte og afkøl i koldt vand. Skræl guleroden og riv den på den grove side af rivejernet og snit fennikel i små tern. Bland blomkål sammen med gulerod og fennikel og krydr med salt, peber og lidt æbleeddike.
- Rør mayonnaise med græsk yoghurt, grov sennep, karry, paprika, drueagurker, salt og peber og grøntsagerne.
- Skær tynde skiver af stegen og anret det på rugbrød med en skefuld blomkålsremoulade, sprøde løg, høvlet peberrod og hakket purløg.