Bagte æbler med vaniljeyoghurt
SPONSORERET indhold

Bagte æbler med vaniljeyoghurt

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Alt det gode, søde, bløde og sprøde fra den klassiske æbletærte – men med færre kalorier og mindre arbejdstid.

Af: Louisa Lorang Foto: Anders Schønnemann
12. sep. 2017 | Opskrift | ALT for damerne
Bagte æbler til 4 personer

Ingredienser

Æbler:
4 syrlige æbler
6 spsk agavesirup
2 tsk blødt smør
3 tsk stødt kanel
1 nip salt

Yoghurt:
200 g tyk yoghurt (2 % eller 10 %)
2-3 spsk agavesirup
korn af ½ stang vanilje

Topping:
lidt hakkede og ristede pistacier eller mandler

Sådan laver du bagte æbler med vaniljeyoghurt:

Tænd ovnen på 200 grader.Skræl æblerne, og læg dem i koldt vand
undervejs, så de ikke bliver brune. Skær dem i tynde skiver.

Rør agave, smør og kanel, og dryp forsigtigt æbleskiverne med blandingen.

Saml æblerne igen – det behøver ikke at være i den rigtige rækkefølge. Sæt æblerne i 4 små ovnfaste skåle, og bag dem i 20-30 minutter, eller til de er let møre.

Rør yoghurt med agave og vanilje, og top de varme æbler med den. Pynt med ristede pistacienødder og/eller mandler, og servér straks.

 
PRØV OGSÅ: Syltetøjskokossnitter