Blåbærsoftice med cashewcreme
SPONSORERET indhold

Blåbærsoftice med cashewcreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Umådelig nem at lave, ufatteligt velsmagende og samtidig sund. Nu er der ingen dårlig samvittighed forbundet med at spise is, og ingen undskyldning for ikke at spise is dagligt!

Af: Redaktionen
02. jan. 2014 | Opskrift | Fit living

Ingredienser

300 g frosne blåbær
150 g dadler uden sten
1 banan uden skræl
½-1 dl kokosmælk
en knivspids vaniljepulver
½ tsk stødt kanel
evt. ½ tsk stødt kardemomme
evt. friskpresset saft og fintrevet skræl af ½ økologisk citron eller ¼ appelsin
cashewcreme

Sådan gør du:

Kør samtlige ingredienser i en kraftig foodprocessor i et par minutter, til du har en tyk is med en lidt grov konsistens. Fordel isen i skåle, top med cashewcreme, og server.

Køkkentip: Blåbær kan erstattes med stort set alle andre slags frosne bær. Dadlerne kan erstattes med tørrede abrikoser. Bananen kan udelades, og så bliver softicen endnu mere chunky. Bananen kan også erstattes med en mango. Og cashewcremen kan erstattes med mandelsmør eller hasselnøddesmør.

Sundhedsfif: Softicen her er så sund, at det ikke er et spørgsmål, om du må spise den i dag, men mere et spørgsmål om, hvorfor du ikke allerede har spist en portion. Fedtet i kokosmælken gør, at sukkerstofferne er længere tid om at nå ud i blodbanen, og derfor er isen blidere ved blodsukkeret.


Tilberedningstid: 10 minutter.
Holdbarhed: Skal helst spises med det samme, men kan godt holde sig et par timer på køl. Kan dog ikke fryses, for så krystalliserer softicen.
Anvendelse: Som dessert … eller rørt ud i yoghurt naturel til en ekstra lækker brunch.


Opskriften er fra Oscar Umahros kogebog 'Slip slikket', der indeholder gode råd og masser af opskrifter på søde sunde sager.