Opskrift på løgsuppe
SPONSORERET indhold

Simpel løgsuppe med ostebrød

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En klassiker som ikke alene er god, hurtig hverdagsmad, men også en fantastisk tømmermandskur!

Af: Mette Helbæk Foto: Line Thit Klein
24. apr. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
4 | Total: 30 min

Ingredienser

1 kg løg
20 g smør
1,2 l grøntsags- eller hønsebouillon
Salt og peber
4 skiver brød
100 g revet ost

Sådan laver du løgsuppe

Pil løgene og skær dem i skiver. Smelt smørret i en gryde og steg løgene heri – ligeså forsigtigt til de er helt bløde og let karamelliserede, men uden at de bliver brune eller brankede. Hæld bouillonen på og kog suppen igennem ca. 15-20 min. Smag til med salt og peber.

Kom suppen op i portionsskåle, som kan tåle at komme i ovnen. Kom en skive brød på toppen af hver omgang suppe. Fordel osten på de 4 brød og tænd for ovnens grill. Sæt skålene i ovnen under grillen til osten er gyldenbrun.

Servér den varme suppe med ostebrød med det same.


Se også opskrift på Løgpuré med fisk, løg og stegt kål.