tærte
SPONSORERET indhold

Rødbedetærte med laks og peberrod

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækker tærte med en kombinationen af rødbede, laks og peberrod, som byder på mange overraskelser.

Af: Susanne Knutzen Foto: Henrik Freek Christensen og Anders Schønnemann
30. okt. 2014 | Opskrift | Fit living
1 stor tærte

Ingredienser

Tærtebund:
80 g groft speltmel
80 g hvedemel
1 tsk salt
75 g smør
1-2 spsk koldt vand
Fyld:
250 g laks
200 g rødbeder
50 g rucola
3 æg
2 dl cremefraiche
1-2 spsk friskrevet peberrod
salt og peber

Sådan gør du:

Bland speltmel, hvedemel og salt sammen. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen. Saml dejen hurtigt med koldt vand. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile ca. 30 minutter i køleskabet. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Træk det ene stykke bagepapir af og vend det andet med den udrullede mørdej nedad hen over en smurt tærteform ca. 22 cm i diameter. Træk forsigtigt bagepapiret af og tryk dejen godt ned i formen, så den kommer op ad kanten. Prik dejen med en gaffel. Læg et lille stykke bagepapir over dejbunden og fyld med tørrede bønner eller tærtekugler. Bag bunden ved 200° i ca. 12 minutter. Fjern bønner og bagepapir.
Skær laksen i tern. Skræl rødbederne og skær dem i ultratynde skiver. Skyl og slyng rucola tør. Rør æg med cremefraiche, peberrod, salt og peber. Fordel æggemassen på tærtebundene sammen med laks, rødbeder og rucola. Bag tærten i ca. 20 min., til æggemassen er fast.

Tip: Tærtebunden laver jeg med speltmel, så tærten får mere smag og bliver mere rustik

LONE KJÆR: Tærte med overraskelser
Lone Kjær bruger timer i sit køkken på at lave sund og nem mad, som gør dig så sulten, at du får lyst til at lave mad.

Derfor elsker jeg retten:
Jeg har altid haft en svaghed for madtærter, fordi man kan eksperimentere og variere fyldet afhængig af sæson, og en rest kan spises til frokost næste dag. Jeg er vild med kombinationen af rødbede, laks og peberrod, som smagsmæssigt byder på mange overraskelser.

3 sunde tips til vinter:
1. Sørg for at få grønsager til hvert måltid – også morgenmad. Du får dermed vitaminer og antioxidanter nok, som er med til at styrke dit immunforsvar.
2. Drik grøn te med friskpresset citron. Det er fyldt med godter for kroppen.
3. Selv om det er koldt, så husk at bevæge dig hver dag. Motion giver dig mere energi til at leve sundere.