Spinatomelet med champignon og hokkaidofritter
Omeletten kan også spises som del af en brunch eller morgenmad.
Ingredienser
2 æg
2 æggehvider
50 g skyr
50 g frossen spinat
salt og peber
5 g fedtstof
1 fed hvidløg
100 g champignon
persille
100 g hokkaidogræskar
10 g parmesan, max 45+
Næringsindhold
-
Energi pr. person:324 Kcal
-
Fedt:18 %
-
Protein:33 %
-
Kulhydrat:6 %
Sådan laver du omeletten
1. Pisk æg og æggehvider sammen med skyr og optøet spinat. Krydr med salt og peber. Hæld æggemassen ud på en non-stick-pande, som er penslet med et enkelt strøg af fedtstof. ’Steg’ æggemassen i nogle minutter, til omeletten har sat sig. Hold den varm.
SE OGSÅ: Omelet med hot tamarinddressing
2. Pil og skær hvidløget i tynde skiver og tørsteg let. Rens champignon og persille, og tilsæt begge dele – gem lidt persille til pynt. Krydr med salt og peber.
3. Skær hokkaidoen ud til fritter, og steg dem i resten af fedtstoffet på alle sider, til de er gyldne, men stadig har bid.
PRØV OGSÅ: Kyllingespyd og blomkålstabouleh
4. Anret omeletten med champignonfyld, revet parmesan og resten af persillen over. Servér hokkaidofritterne ved siden af.
Kcal 324
Protein 33 g ~ 41 %
Kulhydrat 6 g ~ 10 %
Fedt 18 g ~ 49 %
Kostfibre 9 g
PRØV OGSÅ: Proteinbrød
Få mere inspiration til sund og nem aftensmad her
Tip
Brug eventuelt basilikum i stedet for spinat, og lav fritter af selleri eller kålrabi i stedet for hokkaidogræskar.