Ovnbraiseret bornholmerhane

Ovnbraiseret bornholmerhane

Hanestykkerne titter lige op over skyen, så skindet bliver sprødt.

Ingredienser

  • Arbejdstid:
  • 45 min.
  • Stege/bagetid:
  • 45 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • (4 personer)
  • 1 bornholmerhane (ca. 1700 g)
  • ¼ tsk stødt allehånde
  • salt og peber
  • 15 g smør
  • 250 g store skalotteløg
  • ¾ kg persillerødder
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • frisk timian
  • 1-2 laurbærblade
  • 2 dl hvidvin
  • 6 dl hønsebouillon

  1. Tænd ovnen på 250 grader.
  2. Del hanen i lår og bryst og del stykkerne i halve, så der bliver 8 stykker i alt.
  3. Bland allehånde, salt og peber og gnid det i hanestykkerne.
  4. Brun dem på en pande med smør og læg dem over på et fad.
  5. Pil skalotteløgene og skær dem i kvarte. Skræl persillerødder og skær dem i grove stykker. Vend dem sammen med olivenolie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.
  6. Brun dem i ovnen 10 min. Tag dem ud af ovnen og skru ned til 200 grader.
  7. Vend grønsagerne sammen med knust hvidløg, timian og laurbærblade og læg dem i bunden af et ovnfast fad.
  8. Læg hanestykkerneovenpå med skindsiden opad. Hæld vin og bouillon ved, så det lige netop ikke dækker – skindet skal stikke op over væsken.
  9. Sæt fadet i ovnen, til kødet er mørt og skindet sprødt – ca. 30 min.
  10. Hæld væsken over i en gryde og kog den lidt ind. Hæld den over grønsagerne og servér.