Pandekager a lá bananasplit
En perfekt dessert for lækkersultne pandekageelskere.
10-12 stk.
Ingredienser
- 4 dl mælk
- 150 g hvedemel
- ½ tsk. salt
- 2 tsk. sukker
- 4 æg
- 2 tsk. fintreven usprøjtet appelsinskal
- ¾ appelsinsaft
- 25 g smør
- smør til bagning
- Desuden:
- 4 små bananer
- 2 spsk. sukker
- 20 g smør
- Cremeskildpaddesauce:
- 3 creme skildpadder
- 1½ dl fløde
- 50 g mandelflager, rist dem evt. på en tør pande
- ½ l vaniljeis
- Pynt:
- evt. frisk mynte
- Rør mælk, hvedemel, salt og sukker sammen, til det er jævnt. Rør æg, appelsinskal og appelsinsaft i. Lad dejen trække 30 min. Smelt smørret, og rør det i.
- Bag 10-12 pandekager i smør på en pande.
- Smelt sukkeret, til det er gyldent på en pande. Kom smørret i og smelt det. Steg kort bananerne gyldne i sukkerblandingen.
- Kog fløden op i en lille gryde, og sluk for varmen. Kom skildpadderne i, og mos dem ud, så de smelter i den varme fløde. Server saucen lun eller kold.
- Server pandekagerne med flækkede bananer, mandelflagedrys, is og skildpaddesauce. Pynt evt. med mynte.