Pasta med laks og porre
4 personer
Ingredienser
- 400 g laksefilet
- 2 porrer
- 2 gulerødder
- 2 dl bouillon
- 1 dl fløde 18 %, madlavningsfløde
- 1 spsk. citronsaft
- 1 tsk. reven citronskal
- salt, peber
- 300 g pasta f.eks. bånd
- brøndkarse til pynt
- Skær laksen i 3 x 3 cm tern.
- Snit porrerne i ringe, og skær gulerødderne i tern. Kog bouillonen op, og kom porre og gulerødder i. Kog det sammen 2-3 min. Kom fløden i, og kog kort op. Smag til med citronsaft og -skal, salt og peber. Kom fisken i, og damp den forsigtigt med i 4-5 min.
- Kog pastaen efter anvisningen på emballagen, og afdryp den i en sigte. Vend pastaen forsigtigt i laksesaucen. Pynt med brøndkarse.
- 2330 kilojoule (560 kcal)Protein: 32 g – 23 %Kulhydrat: 69 g – 50 %Fedt: 17 g – 27 %