Pasta med muslinger
En nem pastaret med røgede muslinger vælter ikke budgettet, og den slags fisk er der ikke nogen ben i.
4 personer
Ingredienser
- 1 pk. bacon
- 2 rødløg
- 1 glas røgede muslinger (Bornholms konserves)
- ca. 300 g tør pasta (efter appetit)lidt olivenolie
- evt. masser af hakket persille
- Klip baconen i strimler, og rist dem i deres eget fedt. Tag dem op. Skær de pillede løg i smalle både, og steg dem hurtigt i baconfedtet. Tag dem af panden. Kog panden af med lidt muslingevand.
- Kog pastaen i rigeligt saltet vand. Hæld vandet fra, og bland pastaen med bacon, muslinger, løg, olie og det siede afkog fra panden.
- Drys evt. med masser af hakket persille, og server straks.