Pasta med tun og kapers

Pasta med tun og kapers

Lynhurtig og god hverdagsmad. Prøv at lave pasta med tun og kapers.

1 person

Ingredienser

  • pasta efter appetit
  • vand og salt til kogning
  • 2 dl fløde eller mælk
  • 2 tsk. maizena
  • 2 spsk. pure af tørrede´tomater
  • 1 spsk. mild sennep
  • 1 ds. tun (evt. minidåse) i vand
  • 2 tsk. kapers
  • hakket persille
  • salt og peber

  1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
  2. Pisk mælk eller fløde sammen med maizena, varm op og tilsæt tomat og sennep under omrøring. Smag til med salt og peber, og kog saucen ved mild varme i nogle minutter.
  3. Pluk tunen i stykker, og vend den i saucen sammen med kapers. Hæld vandet fra pastaen, vend den i saucen, og drys med rigeligt persille og peber.