Rabarber med smuldredej

Rabarber med smuldredej

Rabarber med smuldredej er en lækker klassiker, børn eller børnebørn kan nemt være med til at lave denne skønne dessert.

Ingredienser

  • Arbejdstid: ca. 30 min.
  • Bagetid: 30 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • (4-5 portioner)
  • 350 g rabarberstilke (uden blade)
  • 50 g sukker
  • Smuldre-dej:
  • 75 g smør (koldt)
  • 75 g hvedemel
  • 75 g brun farin
  • 50 g hasselnøddekerner (hakkede)
  • 50 g grovvalsede havregryn (eller uristet mysli)
  • Vaniljecreme:
  • 100 g yoghurt naturel (10%, fast græsk yoghurt)
  • 1 spsk flormelis
  • 1/3 vaniljestang (kornene)
  • 1 dl piskefløde (flødeskum)

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Skær bladene af rabarberne. Skyl rabarberstilkene og skær dem ud i stykker på ca. 1 cm. Læg dem i et ovnfast fad i et lag og drys med sukker.
  2. Dej: Smuldr små stykker smør med mel mellem fingrene, til det ligner revet ost – brug evt. en foodprocessor. Bland med brun farin, hasselnødder og havregryn eller mysli. Fordél dejen over rabarberne. Sæt fadet i ovnen i ca. 30 min., til rabarberne bliver møre og toppen sprød.
  3. Vaniljecreme: Rør yoghurt med flormelis. Flæk vaniljestangen med en lille kniv. Skrab vaniljkornene ud og bland i yoghurten, vend flødeskum i og servér cremen til kagen.