Rabarberkage med marcipan
Denne bagte rabarberkage er velegnet til at tage med på skovtur, men er også lækker på en buffet eller som dessert med en kugle is.
12 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: ca. 30 min.
- Bagetid: ca. 40 min.
- Fryse-egnet
- 150 g smør (blødt)
- 150 g sukker
- 1 appelsin (usprøjtet)
- 3 æg
- 150 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 150 g ren rå marcipan (groftrevet)
- Fyld:
- 250 g rabarberstilke (uden blade)
- 25 g sukker
- 2 spsk kartoffelmel
- Tilbehør:
- Evt. cremefraiche, is eller flødeskum
- Pisk smør med sukker, til det er hvidt og skummende. Tilsæt revet skal af appelsin. Tilsæt et æg ad gangen og rør godt
- mellem hvert æg.
- Vend melet sammen med bagepulver og rør det i dejen til sidst sammen med marcipanen.
- Fordél dejen i et jævnt lag i en firkantet form (ca. 20x23 cm) beklædt med bagepapir.
- Fyld:
- Skær bladene af rabarberne, skyl stilkene i vand og skær dem ud i stykker på ca. 4 cm.
- Vend rabarberstilkene i sukker og kartoffelmel. Tryk dem let ned i dejen. Bag kagen nederst i ovnen i 40 min. ved 175 grader. Stik en kødnål eller en lille spids kniv i midten af kagen. Hænger der dej på, skal kagen bage videre.
- Lad kagen afkøle i formen på en bagerist. Servér kagen.