dessert

Rødgrød & arme riddere

Vi serverer klassikeren på en ny og sundere måde. Glæd dig…

4

Ingredienser

  • 1/2 kg blandede frugter: kirsebær, snittede rabarber, jordbær, ribs og solbær
  • 2,5 dl vand
  • ½ flækket vaniljestang
  • 125 g fint rørsukker
  • ½ dl maizena + koldt vand
  • ARME RIDDERE:
  • 4 skiver fuldkornsbrød
  • 1 æg
  • 1 dl minimælk
  • 1 spsk ahornsirup
  • ½ tsk stødt kanel
  • SERVERING:
  • 4 spsk mascarpone
  • citronmelisse

Sådan gør du:

  1. Kom frugten i en gryde sammen med vand og vaniljestang. Kog den i 20 minutter. Sigt og mål saften. Du skal helst ende med en halv liter. Hæld den halve liter tilbage i gryden og kog den igennem med sukkeret. Rør maizena ud i lidt koldt vand. Når saften koger, hældes maizenajævningen i og koger med i tre minutter. Hæld rødgrøden i skåle, drys med en anelse sukker, det forhindrer, at grøden trækker skind. Sæt dem i køleskabet. Del brødskiverne og læg dem i et fad. Pisk æg, mælk, sirup og kanel sammen, hæld æggemassen over brødskiverne og lad dem trække i 10 minutter. Læg derefter brødene på en plade med bagepapir og bag dem gyldne ved 200° i ca. 25 min. Top rødgrøden med mascarpone, pynt med citronmelisse og server med arme riddere.