Rosmarin-kylling med gratineret savojkål og selleri
Kylling, savoykål og selleri er sundt og aromatisk. Køb en god øko-kylling, som har en bedre smag i kødet end konventionelle kyllinger.
4
Ingredienser
- 1 stor, flot øko-kylling eller en bornholmerhane
- salt og peber
- 2 spsk olivenolie
- ½ citron skåret i både
- bladene af 3 kviste rosmarin
- ½-1 savoykål (afhængig af størrelse)
- ½ knoldselleri
- 1 tsk revet citronskal
- lidt citronsaft
- salt og peber
- 2 spsk olivenolie
- 75 g revet ost
- Tilbehør: kogte eller ovnbagte kartofler
Sådan laver du kylling
- Rens kyllingen og parter den i 8 stykker. Kom kyllingen i et ovnfast fad og vend det sammen med salt, peber, olivenolie, citronbåde og rosmarin. Steg kyllingestykkerne i ovnen ca. 40 min ved 200 grader til kødet er sprødt og gennemstegt.
- Tag yderbladene af savojkålen og skær kål og selleri i grove stykker. Kom det i en gryde og hæld ca. 3 cm vand i bunden af gryden – læg låg på og damp kål og selleri, indtil det er let mørt. Det tager ca. 8-10 min. Hæld kål og selleri i en sigte og lad vandet dryppe fra. Kom det i et ovnfast fad, og krydr med citronskal, citronsaft, salt, peber og olivenolie. Kom revet ost over og gratiner det i ovnen ved 225 grader 15-20 min til overfladen er gylden.
- Server stykker af ovnstegt kylling med rosmarin sammen med det gratinerede kål og kogte eller ovnbagte kartofler.